ADS FORLAU- Ke^bb DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE AF NATURHISTORISK FORENING A. KLOCKER SOMMERFUGLE II. NATSOMMERFUGLE I. DEL MED 113 AFBILDNINGER FORLAGT AF G. E. C. GAD — KØBENHAVN 1909 p^. Heterocera (Natsommerfugle). Følehornene ten-, børste- eller traadformede ; Snab- len ofte rudimentær; Vingerne hyppigst i Hvilen ned- liggende. Hos mange Natsommerfugle er Forv.s Tegning karakteristisk og bestaar af ensartet anordnede Plet- ter og Linier; dette gælder navnlig for Pam. Noctuidæ's (Uglernes) Vedkommende. Det vil derfor være nød- vendigt her at beskrive denne Tegning. Den mest udviklede Tegning bestaar af 5 Tværlinier eller Tværstriber og 3 Pletter eller Mærker (Pig 1). Af hh--... Fig. 1 . Forvingetegningen hos en Natsommerfugl, skematisk fremstillet. Tallene betegner Ribberne. B Bølgelinien. D Dobbeltvinklen, d Fryn- sernes Delingslinie. Mf Mellem- eller Midtfeltet, mi indre Mellemlinie. m2 ydre Mellemlinie, ms Mellemskyggen. N Nyremærket, p Pilpletter. R Ringmærket, r Rodlinien. Rf Rodfeltet. 5/ Sømfeltet. T Tapmærket. Klocker: Sommerfugle. 40552 II disse 5 Tværlinier kaldes den nærmest Vingeroden Rod- linien; den naar som oftest ikke Randen. Den næste Tværlinie kaldes i Almindelighed den indre Mellemlinie, den derpaa følgende, som er svagere udviklet, gaar tværs over Midtcellens Midte og kaldes Mellemskyg- gen; den næste kaldes den ydre Mellemlinie og ligger udenfor Midtcellen. Den femte Tværlinie endelig kal- des Bølgelinien. Disse 5 Tværlinier, hvoraf nogle kan mangle eller være mere eller mindre tydelige, deler Vingen i 3 Felter, nemlig Rodfeltet, der ligger mellem Vingeroden og den indre Mellemlinie, Mellem- eller Midtfeltet, der begrænses af den indre og ydre Mel- lemlinie, og Sømfeltet, der ligger mellem den ydre Mellemlinie og Sømmen. Bølgelinien, der deler Søm- feltet i det indre og ydre Sømfelt, udsender ofte nogle Pilpletter indad og kan danne en mere eller mindre tydelig Dobbeltvinkel paa 3 og 4. En Linie, der deler Sømmens Frynser paalangs, kaldes Frynsernes DelingsHnie. De 3 Mærker er Ringmærket, der ligger midt i Midtcellen, Nyremærket, der ligger omkring Tvær- ribben, og Tapmærket, der ligger under Nyremærket og hyppig mangler. De danske Arter af Natsommerfugle omfatter følgende 21 Familier: 7. Sphingidæ (Aftensværmere), 8. Notodontidæ, 9. Lymantriidæ. 10. Lasiocampidæ, 11. Endromididæ, 12. Lemoniidæ, 13. Saturniidæ, 14. Drepanidæ, 15. Noctuidæ (Ugler), 16. Cymatophoridæ, 17. Brephidæ, 18. Geometridæ (Maalere), 19. Nolidæ, 20. Cymbidæ, 21. A re ti idæ (Bjørnespindere), 22. Zygænidæ, 23. Cochli- didæ, 24. Psychidæ (Sækbærere), 25. Ses i idæ (Glassvær- mere), 26. Cossidæ og 27. Hepialidæ. II Oversigt over Natsommerfuglenes Larver.*) Tabel IL**) Oversist over Larverne til Fam. 7. Sphingidæ (Aftensværmere). 1. Ilte Ring med et Horn eller en lille, spids Forhøj- ning (forkrøblet Horn) 2. Ilte Ring med et ophøjet, haardt Skjold af brun- gul Farve Pterogon proserpina. 2. Hornet s-formet krummet, ru(Fig.2,i) Acherontiaatropos. Hornet krummet i enkelt Bue eller lige, undertiden forkrøblet 3. 3. Huden besat med fine eller grovere, ophøjede Korn. 4. Huden glat 9. H 5 G Pig. 2. Hornets Form hos forskellige Aftensværmer- Larver, 1 . Acherontia atropos. 2. Sphinx ligustri. 3. Deilephila celerio. 4. Deilephila elpenor. 5. Deilephila nerii. 6. Deilephila porcellus. *) Ved Udarbejdelsen af disse Oversigtstabeller over Natsommerfuglenes Larver har Forf. benyttet Rich. Rossler: „Die Raupen der Gross- schmetterlinge Deutschlands« og selv tilføjet en Del Arter, som ikke findes i dette Værk. Som alt meddelt i Hefte 1 er Tabel IV og V meget mangelfulde, da det har vist sig, i hvert Fald foreløbig, umuligt at udarbejde Tabeiler omfattende alle de i Danmark fundne Uglers og Maaleres Larver. At der hist og her vil kunne findes Fejl i Tabellerne er desværre højst sandsynligt, da Forf. ikke har kunnet gaa alle Be- skrivelser efter, men har maattet stole paa Rossler's Angivelser. Forf. vil være taknemmelig for Meddelelse om saadanne Fejl. •*) Se I, S. 24. II 4. Hovedet oventil tilspidset; paa Kroppens Sider far- vede Skraastriber 5. Hovedet kugleformet; Kroppen med lyse Længde- linier 7. 5. Paa Endeleddet et hvidkornet, rødt eller sort Skjold. Dilina tiliæ. Endeleddet uden Skjold 6. 6. Hornet blaat; Aandehullerne røde. Smerinthus ocellata. Hornet grønt ; Aandehullerne hvide. Smerinthus populi. 7. Hornet blaaligt, med brun Spids; Aandehullerne sorte Macroglossa stellatarum. Hornet rødlig-brunt; Aandehullerne hvide, rødbrunt kantede 8. 8. Sidestriberne gule Hemaris fuciformis. Sidestrib, hvide, med brune Punkter. Hemaris scabiosæ. 9. Paa Siderne Øjepletter eller en Længderække af farvede, mørktkantede Pletter. Hornet undertiden forkrøblet (Fig. 2,5) 10. Paa Siderne farvede Skraastriber eller gullige, af- brudte Længdestriber. Hornet stærkt udviklet. (Fig. 2,2) 18. 10. Paa Siderne en Længderække af farvede, mørktkan- tede Pletter, en paa hver Ring 11. Paa Siderne 1—3 Øjepletter 15. 11. Rygstriben gul eller hvidlig 12. Rygstriben rød, sjældnere sort 13. 12. Gulgrøn, med hvide, sortkantede Sidepletter. Deilephila euphorbiæ (ung). Olivengrøn, Sidepletter og Aandehuller gule, sort- kantede. Hornet rødt Deilephila gal i i. 13. De rosenrøde Sidepletter er forbundne med sorte Tværbaand Deilephila lineata v. livornica. Sidepletterne ikke forbundne ved sorte Tværbaand. 14. 14. Sortegrøn, besat med mange hvidlige Punkter. Hoved og Fødder røde Deilephila euphorbiæ. Glindsende sortegraa, Hovedet mørkt. Deilephila gal i i. 15. Kun paa 3die Ring en blaa Øjeplet. Deilephila nerii. Øjepletter paa 4de og 5te Ring, undertiden ogsaa paa 3die 16. 16. Paa 1 1te Led kun en lille, spids Forhøjning (Fig. 2,6). Deilephila porcellus. Paa 1 1te Ring et Horn 17. 17. Fra 6te Ring til det lange, lige Horn (Fig. 2,3) en lysebrun Sidestribe Deilephila celerio. Uden denne Sidestribe, Hornet kort. (Fig. 2,4). Deilephila elpenor. II 18. Med afbrudte, hvidlig-gule Længdestriber paa grøn Grund Sphinx pinastri. Uden farvede Længdestriber, men med 7 Skraa- striber paa Siden 19. 19. Skraastriberne violette Sphinx ligustri. Skraastriberne gule, enten med brune Skygger eller oventil sorte Sphinx convolvuH. Tabel III.*) Oversigt over Larverne til Fam. 8—14, 16, 19—21, 23, 24, 26, 27 (Smlgn. S. 3)**) 1. Kun Brystfødderne vel udviklede, Bugfødderne for- krøblede; Larven skjoldformet eller i en Sæk . . 2. Bryst- og Bugfødder fuldt udviklede 3. 2. Larven lever i en Sæk, hvoraf kun Brystringene rager frem Fam. 24. Psychidæ. Larven frit levende, skjoldformet, stærkt hvælvet. Bugfødderne omdannede til klæbrige Tvær- valke Fam. 23. Cochlididæ. 3. Bagkroppen kun med 4 Par Ben 4. Bagkroppen med 5 Par Ben 6. 4. Endefødderne mangler 5. Endefødderne mangler ikke, men der er kun 3 Par Bugfødder. Larven kort (2 Ctm.), flad og bred Fam. 19. Nolidæ. 5. Den sidste Ring ender i 1 Spids (Fig. 3)Fam.l4. Drepanidæ. Den sidste Ring ender med 2 Spidser eller Rør, eller bærer et skraat afstumpet, rhombisk Skjold (Fig. 4 og 5) Fam. 8. Notodontidæ. 6. Lever i det indre af Planter (i Ved, Stængler og Rødder) 7. Lever mellem sammenspundne Blade 8. Fritlevende 9. 7. Kødfarvet med rød Ryg, eller gullig, med ophøjede, sorte Vorter. I Ved af Træer. .. . Fam. 26. Cossidæ, Smudsig benfarvet eller graahvid. 1 Rødderne af urteagtige Planter Fam. 27. Hepialidæ. 8. Med en noget ophøjet, fint behaaret Plet paa 4de og Ilte Ring; aldrig grøn ... Fam. 8. Notodontidæ. ♦) Se I, s. 24. **) I Tabel IV henvises ogsaa til Fam. 8 og 16. Uden ophøjet Plet, grøn eller grønlig; Larven slank, valseformet Fam. 20. Cymbidæ. Uden ophøjet Plet; Larven bagtil tyndere. Hovedet meget stort, brunligt, rødgult eller sort. Fam. 16. Cymatophoridæ. 9. Mere eller mindre tæt besatte med Haar; disse enten i Duske eller i Stjærneform, enten paa Vorter eller mere regelmæssigt fordelt over hele Kroppen, enten korte eller lange 10. Nøgne, i det højeste med enkelte Haar 19. 10. Enkelte Ringe udmærkede med Pukler, større Vorter, Børster eller Pensler (Fig. 6) 11. Ingen Ringe særligt udmærkede 13. 11. I Midten af Ryggen paa 9de og 10de Ring en lille udskydelig Vorte Fam. 9. Lymantriidæ. 9de og 10de Ring uden saadanne Vorter 12. 12. 4de og Ilte Ring med en fint behaaret, ophøjet Plet, med farvede, kødede, tapformede Udvæxter eller Haarpensler Fam. 8. N otodontidæ. Ilte Ring med en tapformet Vorte eller opretstaa- ende Haardusk, tildels ogsaa 2den Ring med Top Fam. 10. Lasiocampidæ. 13. Paa 9de og 10de Ring i Ryggens Midte en lille, udskydelig Vorte Fam. 9. Lymantriidæ. Uden saadanne Vorter 14. 14. Haarene paa mere eller mindre tydelige, undertiden meget store Vorter, i Stjærne- eller Duskeform. Oftest uden Grundbehaaring. Haarene næsten altid haarde og stive (Fig. 7) 15. Haarene oftest ikke paa Vorter, mere regelmæssig fordelte over Huden, bløde, undertiden dannende et lavt Polster eller de er filtagtig tilliggende ... 17. 15. Tenformet, med lille rundt Hoved; paa Lavarter Fam. 21. Arctiidæ B. Ikke paa Lavarter 16. 16. Besat med Tværrækker af store, gule eller røde Vorter, der bærer nogle faa, korte, stive Børster, undertiden ogsaa længere Haar. Bagkropsringene har 6, 2den og 3die Ring 8 Vorter. Eller paa Ryggen puklede Tværvalke. Grundfarven grøn Fam. 13. Saturniidæ. Vorterne mindre og ikke saa livligt farvede, men talrigere (oftest 10 paa hver Ring). Behaaringen stjærneagtig til langdusket, tottet, ofte flerfarvet eller bagtil længere. Larverne livlige, ruller sig sammen ved Berøring Fam. 21. Arctiidæ A. II Fig. 3. Larve af Drepana Fig. 4. Larve af Dicranura vinula. Fig, 5. Larve af Notodonta dromedarius. Fig. 6. Larve med Haarduske og Pensler. Fig. 7. Larve med Stjæmehaar. Fig. 8. Larve af Hylophila prasinana. 17. Haarene mere enkeltvis staaende, uden Polster, ikke filtagtige. Larvens Grundfarve sort 18, Haarene tættere, ogsaa filtagtige, tottede eller korte og tætte, dannende et lavt Polster. Enkelte Haar- grupper længere. Mange ruller sig sammen, hvorved de farvede Ringindsnit kommer til Syne Fam. 10. Lasiocampidæ og Fam. 12. Lemoniidæ. 18. Kun faa korte, fortil og bagtil forlængede Haar. Larven med brede orangefarvede Ringe. Paa Senecio Fam. 21. Arctiidæ A. Haarene talrige, ikke forlængede for- og bagtil. Med 10 gule Længdestriber og gule Tværbaand. Paa Løvtræer Fam. 8. Notodontidæ. 19. Flere eller enkelte Ringe udmærkede med Pukler, Tapper, Valke eller Torne 20. Larven fuldstændig glat. Paa Løvtræer 25. 20. De fleste Ringe paa Ryggen med Valke, eller med 5 lange, røde Torne. Grøn. Fam. 13. Saturniidæ. Kun enkelte eller ingen Ringe udmærkede 21. 21. En af Brystringene udmærket (undertiden ogsaa andre) 22. Ingen af Brystringene udmærkede 23. 22. Kun 2den Ring har en lille Tap. Grønlig. Paa Løvtræer Fam. 20. Cymbidæ 2den og Ilte Ring med Valke. Pommeransgul. Eller 1ste Ring med 2 spidse, 5te — 8de og 1 1te Ring med mere stumpe Pukler. Brun eller rustfarvet. Paa Hindbær og Brombær.. Fam. 16. Cymatophoridæ. 23. Kun 1 1te Ring udmærket 24. Foruden Ilte Ring ogsaa andre Ringe ophøjede. Fam. 8. Notodontidæ. 24. Paa Siderne hvidlige Skraastriber. Larven tyk, grøn Fam. 11, Endromididæ (Endromis versicolora). Uden saadanne Skraastriber; Larven slank; Ilte Ring med en enkelt eller dobbelt Spids. Fam. 8. Notodontidæ. 25. Endefødderne udspærrede, med rød Længdestreg. Rødgult Halsbaand (Fig. 8) Fam. 20. Cymbidæ. Endefødderne anderledes, uden rød Længdestreg . . 26. 26. Hovedet grønt, ofte med lyse Tegninger. Fam. 8. Notodontidæ. Hovedet gulbrunt, rødgult eller sort, meget stort. Larven bagtil tyndere, meget bred. Ofte mellem Blade Fam. 16. Cymatophoridæ. Oversigt over Larverne til Fam. 8. Notodontidæ. 1. Uden Endefødder, oftest med „Halespidser" 2. Med Endefødder, uden „Halespidser" 6. II De 2 bageste Par Brystfødder overordentlig forlæn- gede. De bageste Ringe i Hvilen løftede i Vejret. De midterste Ringe med Pukler (Fig. 9). Stauropus fagi. Fig. 9. Larve af Stauropus fagi. Alle Brystfødderne normale 3. 3. Den sidste Ring ender i 2 Rør eller Spidser. (Fig. 4) 4. Den sidste Ring med et rhombisk Skjold, ikke tve- spidset Hoplitis milhauseri. 4. Den trekantede Nakkeplet og Rygpletten tydelig ad- skilte, rører ikke ved hinanden paa 4de Ring. Paa Poppel, 4—5 Ctm Cerura bifida. Den trekantede Nakkeplet og Rygpletten rører ved hinanden paa 4de Rings Pukkel 5. 5. Hovedet grønligt, med gul Rand. Paa Pil, Poppel, Birk og Bøg. 4 — 5 Ctm Cerura furcula. Hovedet brunt med rød Rand. Paa Pil og Poppel. 7—8 Ctm. (Fig. 4) Dicranura vinula. Hovedet gulbrunt med 2 store, sorte Pletter. Paa Birk, El, Asp og Bøg. 5—6 Ctm. Cerura bi cu spis. 6. Larven behaaret; uden Pukler paa 5te— 8de Ring. 7. Larven nøgen 10. 7. 4de og Ilte Ring med en ophøjet mørk Plet eller med haarede, kødede Tappe. Oftest mellem Blade. 8. Uden Forhøjninger, tyndt behaaret. 6 Ctm. Phalera bucephala. 8. Pletterne paa 4de og Ilte Ring sorte, smaa, uden hvide Pletter eller røde Haarpensler 9. De sorte Pletter paa 4de og 1 1te Ring med hvide Teg- ninger, sort behaarede. 4-5 Ctm. Pygæra anastomosis. 9. Over Fødderne en gul, kædeformet Linie, hvori de sorte Aandehuller. Hovedet sort med gul Midt- linie. 3 Ctm Pygæra pigra. Over Fødderne en Række rødgule Pletter. Hovedet graat. 4 — 5 Ctm Pygæra curtula. li 10 10. Med Pukler og Spidser paa én Ring (Ilte) eller paa flere 11. Uden Pukler eller Spidser, glat. Grundfarven grøn. 18. 11. Ilte Ring med rød, 2 -spidset, behaaret Forhøj- ning eller med en stor pyramideformet Pukkel og 2 korte, stumpe Pukler paa hver Ring fra 5te— 8de 12. Ilte Ring med en enkelt Forhøjning eller flere Ringe forhøjede, men paa anden Maade end ovenfor 13. 12. Kun paa Ilte Ring 2 røde, fint behaarede Spid- ser. Paa Birk, Lind, El, Eg. 4—5 Ctm. Lophopteryx camelina. Ogsaa 5te— 8de Ring med 2 korte, afstumpede Pukler; Puklen paa Ilte Ring pyramideformet, behaaret og rødspidset. Paa Ahorn (og Sorbus torminalis). 4 Ctm Lophopteryx cuculla. 13. Kun Ilte Ring med PukkeL Larven nøgen, glind- sende. Aandehullerne sorte, hvidkantede 14. Foruden Ilte Ring ogsaa andre Ringe med For- højninger 16. 14. Uden Sidestribe. Graabrun med rødbrune Skygger. Paa Poppel, Birk, Pil. 5— 6 Ctm. Pheosia tremula. Med gul Sidestribe 15. 15. Hovedet graabrunt; Bugen gullig; Ryggen hvidlig. Paa Poppel, Birk, Pil. 5—6 Ctm. Pheosia tremula. Hovedet brunt eller grønt med hvide Punkter; Bugen violetbrun; Ryggen rødlig-graa eller grøn. Paa Birk. 5—6 Ctm Pheosia dictæoides. 16. 4de Ring med Pukkel 17. 4de Ring uden Pukkel; 5te og 6te Ring med en stor, kegleformet Pukkel. Paa Poppel og Pil. 3,6—5 Ctm Notodonta ziczac. 17. 4de — 7de Ring med Forhøjninger, der er røde i Spidsen. Gulgrøn eller brunlig -rød. Hovedet mørkegraat. Paa Birk, El, Hassel. 4 — 6 Ctm. (Fig. 5). Notodonta dromedarius. 5te — 7de Ring med spidse, bagud krummede Puk- ler. Smudsig benhvid, mørkegrøn eller brunrød. Hovedet rødbrunt, fint sort punkteret. Paa Pop- pel. 5 Ctm Notodonta phoebe. 18. Uden helt røde Tegninger paa Sider og Ryg 19. Med røde Længdelinier, Skraastriber og Pletter. . . 23. 19. 12te Ring paa hver Side med en kort Spids. Paa Poppel, Pil, Lind. 3—4 Ctm. Pterostoma palpina. 12te Ring uden Spidser 20. 11 20. Med en bred, mørkegrøn, hvidkantet Rygstribe. Paa Ahorn og Pil. 4,5—5 Ctm. Ptilophora plumigera. Kun med mørkt, gennemskinnende Rygkar 21. 21. Lysegrøn, med gullig- hvide Ryglinier og svovlgul Sidelinie 22. Gullig-grøn. 2 mørkegrønne Længdelinier paa Ryg- gen og 1 bred, guldgul Sidestribe over Fød- derne, hvori de sorte, hvidkantede Aandehuller. Hovedet stort, matgrønt. Paa Birk. 4 — 5 Ctm. Leucodonta bicoloria. 22. Aandehullerne sorte, gulkantede. Hovedet grønt med en gullig, trekantet Pandeplet. Paa Eg. 5 — 6 Ctm Drymonia chaonia. Aandehullerne rødlige. Hovedet grønt med 2 paral- lele, hvide Striber. Paa Eg, Bøg og Birk. 4—5 Ctm Drymonia trimacula. 23. Kun Brystringene med rødlige Sidelinier, se Pterostoma palpina. Siderne i hele Kroppens Længde med røde og gule Længdelinier og Skraastriber. Hovedet grønt med 4 gullige Streger, paa Siden rødt. Paa Eg (og Birk?). 4— 6 Ctm Peridea trepida. Oversigt over Larverne til Fam. 9 Lymantriidæ. 1. Med børsteagtige, mere eller mindre skarpt afstud- sede Haarduske paa Ryggen 2. Uden Haarbørster paa Ryggen, med stjærneformig eller duskagtig behaarede Vorter 7. 2. Paa Ilte Ring en opretstaaende Haarpensel 3. Ilte Ring uden Haarpensel. Behaaringen paa 1ste og sidste Ring meget forlænget, rustbrun. Af de 8 Haarduske paa Ryggen er de 3 midterste rustbrune, de øvrige hvidlige. Paa Pil, Lind, Poppel, Elm. 4—4,5 Ctm. ... Arctornis L nigrum. 3. Haarpenslerne med ^eragtige Haar i Spidsen, saa at de ser ud, som om de er bredere her. (Fig. 6) 4. Haarpenslerne enkelte 6. 4. Bag Brystringene 2 vandret udstaaende Haarpensler paa hver Side. 2,5—3,5 Ctm Orgyia an ti qua. Uden Haarpensler paa Siden 5. 5. De store Rygvorter paa Ring 2, 3, 8—10 med korte, snehvide Fjerhaar mellem de længere simple Haar Orgyia gonostigma. Rygvorterne uden Fjerhaar Orgyia ericæ. II 12 6. 1ste og Ilte Ring med 1—2 Haarpensler. Dasychira fascelina. Kun Ilte Ring med Haarpensel. Dasychira pudibunda. 7. Med fint behaarede, puklede Forhøjninger paa 4de og 1 1te Ring 8. Uden disse Forhøjninger paa 4de og Ilte Ring, idet højeste dér meget smaa, sorte, kødede Spidser. 9. 8. Over Fødderne en rød Længdelinie. Porthesia similis. Uden rød Fodlinie Euproctes chysorrhoea. 9. En Længderække af store, hvidgule Pletter paa Ryggen Stilpnotia salicis. Uden saadanne Pletter paa Ryggen 10. 10. Paa 2den Ring en sort, fortil udskaaren Plet, der bagtil er blaalig, paa Siderne hvidlig kantet. Lymantria monacha. 2den Ring uden saadan Plet Lymantria dispar. Oversigt over Larverne til Fam. 10. Lasiocampidæ og Fam. 12. Lemoniidæ. 1. Paa Ilte Ring en tapformet Vorte eller en opret- staaende Haardusk. Haarene paa Siderne er længere end paa Ryggen 2. Uden tapformet Vorte paa Ilte Ring og uden op- retstaaende Haarduske 6. 2. Paa 2den og Ilte Ring en opretstaaende Haardusk. 6 — 8 Ctm Cosmotriche potatoria. Paa Ilte Ring en tapformet Vorte ; en eller to Ring- indsnit bag Hovedet blaa eller rødgule 3. 3. Kun 3die Ringindsnit er farvet, rødgult. 6,5—8 Ctm Odonestis pruni. Baade 2det og 3die Ringindsnit farvede 4. 4. Begge Ringindsnit mørkeblaa 5. Ringindsnittene orangegule, paa begge Sider sort- plettede Epicnaptera ilicifolia. 5. Paa Fyr og Gran. 7—8 Ctm Dendrolimus pini. Paa Frugttræer, Pil etc. 8,5 — 12 Ctm. Gastropacha quercifolia. 6. Tæt filtet, pelsagtig behaaret. Larverne ruller sig sammen ved Berøring 7. Fint og tyndt behaaret; lever oftest selskabeligt som yngre; ruller sig ikke sammen ved Berøring 9. 7. Ringindsnittene gule eller blaasorte, men ikke med hvide Punkter eller Streger. 6—8 Ctm. Macrothylacia rubi. 13 II 9. 10. 12. 13. Ringindsnittene med hvide Punkter og blaalig-hvide Linier 8. Paa Siden en hvid Længdestribe, der er afbrudt af sorte, langagtige Pletter. 6,5—8 Ctm. Lasiocampa quercus. Paa Siderne brede, gullige Skraastriber. 6,5—8 Ctm Lasiocampa trifolii. Med farvede, delvis blaa Længdestriber paa Ryggen 10. Med 2 — 4 rødgule, behaarede Vorter paa Ryggen af hver Ring eller med rødgule, eller sorte, behaa- rede Pletter 11. Bugen graablaa. 4 — 5 Ctm.... Malacosoma neustria. Bugen hvidlig, sortplettet. 4,5—5 Ctm. Malacosoma castrensis. Hver Ring med 2—4 rødgule Vorter 12. Uden rødlige Vorter, men paa Ryggen 2 Rækker rødgult behaarede Pletter, hvorunder hvide Punkter. 4,5—5 Ctm Eriogaster lanestris. Bag hver Ring et gulhvidt eller rødgult Tværbaand. 4,4 — 5 Ctm Trichiura cratægi. Uden Tværbaand 13. Graa. Paa Ryggen med firkantede, brune eller sort- agtige Pletter, hvorpaa 4 rødgule Vorter 4,5 — 5 Ctm Poecilocampa populi. Mørkebrun, med smalle, fløj eissorte Tværpletter ved Siden af Ryglinien. Røde Vorter ogsaa ved Siden af Aandehullerne Lemonia dumi. Oversigt over Larverne til Fam. 13. Saturniidæ. Med gule eller røde Knapvorter, som kun bærer faa stive Børster Saturnia pavonia. Uden Vorter, men paa Ryggen puklede Tværvalke (Fig. 10) Aglia tau. Fig. 10. Larve af Aglia tau. 14 Oversigt over Larverne til Fam. 14. Drepanidæ. 1. Nøgen, med vortede Forhøjninger paa Brystringene; brun med hvid Tegning. 1,5 Ctm. . . Cilix glaucata. Fint behaaret, med vortede, mere eller mindre spidse Forhøjninger paa Brystringene. Brun, oftest med grønt. 2,5—3 Ctm. (Fig. 3) 2. 2. Hele Ryggen bedækket med Vorter, der paa 2den og 3die Ring er særlig spidse. Brun, med mere eller mindre grønt. Paa Birk og El. Drepana lacertinaria. Kun 2 til 5 Ringe forsynede med Spidser 3. Kun 3die Ring med en kødet, utydelig Pukkel; rødlig-brun; fra 6te Ring gaar for- og bagtil en rød Plet, der paa 8de Ring udvider sig saddel- formig. Paa Bøg Drepana cultraria. 3. De første 5 Ringe med smaa Vorter (de paa 2den og 3die Ring størst) og stive Haar. Hovedet brun- gult med 2 rødbrune Baand. Paa Birk, El og Poppel Drepana falcataria. 2den, 3die og 4de Ring med kødede Spidser, de øvrige med Punktvorter. Hovedet hvidligt, med brune Baand. Paa El Drepana curvatula. Oversigt over Larverne til Pam. 16. Cymatoplioridæ. 1. Med Valke eller Pukler paa Ryggen. Under Hvilen er Bagkroppen løftet i Vejret 2. Glat, noget flad, bagtil tyndere. Hovedet stort, kuglerundt. Bagkroppen er ikke under Hvilen løftet i Vejret 3. 2. Med Valke paa 2den og Ilte Ring. 4—5 Ctm. Paa Brombær Habrosyne derasa. Bag Hovedet en tvespidset Pukkel, paa 5te— 8de og paa Ilte Ring en stump Pukkel. 4—4,5 Ctm. Paa Hindbær og Brombær Thyatira batis. 3. Hovedet brunt, gulbrunt eller rødbrunt 4. Hovedet sort 7. 4. Aandehullerne sorte. 3 Ctm. Paa Birk og Poppel. Cymatophora duplaris. Aandehullerne rødgule eller gule 5. 5. Med flere Længderækker af sorte, delvis hvidkær- nede Pletter og Punkter paa Ryg og Sider 6. Med sorte Punkter, kun paa Siderne, hyppigst kun paa 1ste Ring. 3—4 Ctm. Paa Poppel og Bævreasp. Cymatophora or. 15 II 6. Hovedet rødlig-gulbrunt, med hvide Punkter og 2 krumme, hvide Streger. 3 — 4 Ctm. Paa Eg. Mordlarve Polyploca ridens. Hovedet gulbrunt uden hvide Tegninger. 3—4 Ctm. Paa Birk, Poppel, Eg Polyploca flavicornis. 7. Lys, voxgul med mørk Ryglinie. 3 Ctm. Paa Eg. Polyploca diluta. Grøn; Bug, Sider og Fødder hvidlige. Paa Birk. Cymatophora fluctuosa. Oversigt over Larverne til Fam. 19. Nolidæ. En eller flere Ringe paa Ryggen med sorte Tvær- baand. Paa Eg Nola strigula. Ryggen uden sorte Tværbaand 2. Ryggen brun, mørkere end Siderne. Paa Eg. Nola confu-salis. Ryggen hvid, med skiferblaa Streger. Paa Tjørn, Slaaen, Blomme, Æble Nola cucullatella. Oversigt over Larverne til Fam. 20. Cymbidæ. 1. Med enkelte, lange Haar. Mellem Blade. Grøn, med gullige Ringindsnit. 2,2 Ctm. Paa Pil, Eg. Sarrothripa revayan; Med korte Haar eller nøgen 2. 2. Mellem Blade, kort behaaret. Mørk graagrøn med brun Ryglinie, der er grønt kantet. Paa Pil. 2 Ctm Earias chloran; Frit paa Eg og Bøg. 3 — 3,5 Ctm 3. 3. Med gult eller rødt Halsbaand. Endefødderne med rød Længdestribe. 3 Ctm. (Fig. 8)Hylophilaprasinan; Uden Halsbaand og uden røde Længdestriber paa Endefødderne 3,5 Ctm Hylophila bicolorani Oversigt over Larverne til Fam. 21. Arctiidæ, A. Arctlinæ. 1. Haarene enkeltvis, ikke paa tydelige Vorter, korte, for- til og bagtil nogle Haar længere. Larven orangegul med sorte Bælter. Paa Senecio (Brandbæger) og Tussilago i^øUodi). 3— 3,5 Ctm. Hipocrita jacobæa Haarene i Stjærneform paa Knapvorter. Larven med bred, gul Pletrække paa Ryggen og 2 hvide Punkter paa hver Ring tilligemed 1 sort Plet. 4,5 — 5 Ctm Callimorpha dominul; n 16 Haarbeklædningen dusket, oftest pelsagtig, paa Knap- vorter 2. 2. Haarene korte. Larven med hvide eller orangegule Længdelinier 3. Haarene mere eller mindre lange, temmelig tætte, i Duske, bagtil ofte stærkt forlængede 4. 3. Alle Vorter med sorte og hvide Haar, Ryggen med 3 hvide Længdelinier. 3 Ctm. . . Coscinia cribrum. De rødbrune Rygvorter med røde Haar. Rygstriben orangegul. 3,5 Ctm Coscinia striata. 4. Uden farvede Længdelinier. Behaaringen flerfarvet eller afvigende fra Hudens Farve 5. Med farvede Længdelinier, eller Krop og Behaaring af samme Farve 7. 5. De midterste Ringe røde, de øvrige sorte. 3—3,5 Ctm Parasemia plantaginis. De midterste Ringe af samme Farve som de øvrige. 6. 6. Hovedet sort eller brunrødt, uden mørk Midtstreg. Larven sort 9. Hovedet rustfarvet. Larven brunlig-grøn, paa Siderne graa 12. 7. Hovedet graat, sortkantet. Sortebrun, med gullig- hvid, rødpunkteret Ryglinie. Behaaringen rød. 3 Ctm Diacrisia sanio. Hovedet anderledes 8. 8. Vorterne hvide eller blaalig-hvide, eller den gullige Ryglinie afbrydes paa hver Ring af en sort Plet. 9. Vorterne ikke hvide 12. 9. Behaaringen tvefarvet 10. Behaaringen ensfarvet 11. 10. Vorterne hvide. 5—6 Ctm Arctia caja. Vorterne sorte. 4—4,5 Ctm t Arctia aulica. 11. Hoved og Fødder brunrøde. 4,5 — 5,5 Ctm. Arctia villica. Hoved og Fødder sorte. 5—6 Ctm Arctia hebe. 12. Med farvede Længdestriber paa Ryggen eller paa Siderne 13. Uden farvede Længdestriber; ensfarvet 15. 13. Mørkebrun eller sort, med skarp rødgul Ryglinie. Spilosoma menthastri. Lysere. Ryglinien mat eller manglende 14. 14. Med hvid Længdelinie ved Siden af den mørke Ryg. 5 Ctm Spilosoma lubricipeda. Uden lys Længdelinie ved Siden af Ryggen. 3,5—4 Ctm Spilosoma mendica. 15. Lysegraa, gulbrun eller sortagtig med Haar af samme Farve. 3 Ctm Phragmatobia fuliginosa« 17 II Mørkebrun med Haar af samme Farve. Vorterne blaa. Hovedet rødbrunt. 4,5— 5Ctm... Spilosoma urticæ. Oversigt over Larverne til Fam. 21. Arctiidæ, B. Lithosiinæ. 1. Med røde Vorter paa Ryggen. 3—4 Ctm 2. Uden røde Rygvorter; mindre 3. 2. Hovedet lille, sort Oenistis quadra. Hovedet mørkebrunt med 2 hvide Buelinier, Gnophria rubricollis. 3. Behaaringen paa de første 5 Ringe sort, paa de øvrige graa. 1,8— 2 Ctm Miltochrista miniata. Behaaringen anderledes 4. 4. Larven graa 5. Larven mørkebrun til sortagtig 6. Larven blaalig-grøn 8. 5. Paa Ryggen med 2 Rækker gule Pletter. Behaarin- gen ogsaa lang paa de midterste Ringe. Hovedet ensfarvet, sort Nudaria mundana. Paa Ryggen fra 3die Ring gule Tværbaand. Be- haaringen paa de midterste Ringe kortere. Hove- det med hvide Punkter 8. 6. Den midterste Rygstribe gul 7. Den midterste Rygstribe sortagtig 8. 7. Hovedet sort. 2 — 2,5 Ctm Endrosa irrorella. Hovedet glindsende gulbrunt. ... Cybosiamesomella. 8. Midten af Ryggen med bred, gul Længdestribe. Deri findes paa 3die, 7de og Ilte Ring sorte Forhøjnin- ger, paa 8de Ring en hvid Plet... Lithosia deplana. Ryggen uden saadan Længdestribe 9. 9. Uden farvede Længdestriber eller Pletrækker ved Siden af den sorte Ryglinie 10. Med farvede Pletrækker paa Ryggen 12. 10. Nakkeskjoldet rødt Pelosia muscerda. Nakkeskjoldet ikke rødt 11. 11. Sidestriben ensfarvet rødgul, afbrudt i Ringindsnit- tene. 2,5— 3 Ctm Lithosia lurideola. Sidestriben oventil gul, nedentil hvid. 2,5 Ctm. Lithosia lutarella. 12. Pletrækken ensfarvet, rød Lithosia griseola. Pletrækken flerfarvet 13. 13. Sidelinien smal, rødlig-gul, ofte opløst i Pletter. 3 Ctm Lithosia complana. Uden Sidelinie. 2,5 Ctm Lithosia sororcula. Klocker: Sommerfugle. II. 2 Il 18 Oversigt over Larverne til Fam. 23. Coctalididæ. Ved Siden af Ryggen og over Fødderne en gul- og rød-punkteret, fremstaaende Kant. Desuden paa Ryggen 3 Rækker gullige, langagtige Vorter. 1 — 1,5 Ctm Cochlidion limacodes. Ryggen kødfarvet, med hvidlig Ryglinie og hvide Ringindsnit. Over Fødderne mere eller mindre rødlig. 1,5— 1,8 Ctm Heterogenea asella. Oversigt over Larverne til Fam. 24. Psychidæ. 1. Paa de 3 sidste Ringe hornede Skjolde 2. Kun paa Brystringene Hornskjolde, ikke paa de 3 sidste Ringe 4. 2. Hovedet sort. 2,5—3 Ctm. Acanthopsyche opacella. Hovedet brunt 3. 3. Ryggen med 3 gullige Længdelinier. 3 — 4 Ctm. Pachytelia unicolor. Ryggen med brune, trekantede Pletter fra 4de Ring af. 2 — 2,5 Ctm Phalacropteryx graslinella. 4. Rødlig eller gullig. Hovedet kastaniebrunt. 1,8 Ctm. Fumea casta. Brun. Hovedet sort. 0,7 Ctm Bacotia sepium. Oversigt over Larverne til Fam. 26. Cossidæ. 1. Kødfarvet med rødbrun Ryg. 8 Ctm. . Cossus cossus. Gullig med ophøjede sorte Vorter. 4,5 Ctm. Zeuzera pyrina. Oversigt over Larverne til Fam. 27. Hepialidæ. Smudsig gulhvid, med enkelte sorte Haar paa sorte Prikvorter. Hovedet brunt 2. Graahvid eller smudsig graa. Hver Ring med 2 sorte Vorter eller Pletter. Hovedet gulrødt eller brungult 3. Nakkeskjoldet og 2 Hornpletter paa 2den og 3die Ring gulbrune. 5— 5,5 Ctm Hepialus humuli. Brystringene paa Ryggen skjoldagtige, brunlige. Hove- det kugleformet. 3—3,5 Ctm... Hepialus lupulina. 19 Haarene alle af samme Farve 4. Haarene sorte og hvide. Hovedet brunrødt med sorte Tegninger. 4,5—4,8 Ctm. Paa Rødderne af Pteris (Ørnebregne) Hepialus fusconebulosa. Graahvid med mørk Midtlinie fra Hoved til 7de Ring. Hver Vorte med et rødbrunt Haar. 3,5 — 4 Ctm Hepialus sylvina. Smudsiggraa med mørke Brystringe. Uden Midt- linie. Hver Ring med 2 sorte Pletter paa Ryggen. 3,5 Ctm Hepialus hecta. Tabel IV.*) Oversigt over Larverne til Fam. 15. Noctuidæ og Fam. 17. Brepbidæ, samt delvis Fam. 8. Notodontidæ og Fam. 16. Cymatophoridæ. Nedenstaaende Oversigt er ikke fuldstændig, da en saadan er umulig at give. Af vore 272 Arter af Noctuidæ mangler her ca. 100. Paa Grund af de talrige til Noctuiderne hørende Arter er Tabellen delt i 6 Underafdelinger. 1. Larverne under Jordens Overflade paa Rødder eller i Stængler 1ste Gruppe. Larven lever over Jorden, om Dagen undertiden meget skjult, paa Jordoverfladen eller mellem . Blade 2. 2. Larven med 8 Par fuldstændig udviklede Fødder. . 3. 1 eller flere af Bugfodparrene forkortede eller mang- lende 6te Gruppe. 3. Med Haar i Duske eller Stjærneform paa Vorter, eller sjældnere i lange Totter, eller med Haar- pensler, eller med et i Spidsen fortykket Haar paa hver Vorte, eller med lange, fine Haar. 2den Gruppe. Larven nøgen eller kun med enkelte Haar eller Børster paa Prikvorter 4. *) Se I, s. 24. II 20 4. Med en rødbrun Tværvalk eller med 8 rødbrune Spidser paa hver Ring og med grøn Grundfarve, eller med gule Tværbælter og sorte Pletter og blaalig- eller grønlig-hvid Grundfarve og glind- sende Hud 3die Gruppe. Larven anderledes 5. ^ ^w y OD LJ 12 3 4 5 6 7 Fig. 10 A. Forskellige Former af Rygpletter hos Noctuide-Larver. 5. Paa Ryggen med Pletter som Fig. 10 A, 1 — 3, eller ved Siden af Ryggen med oftest tvefar- vede, paa langs staaende Pletter som Fig. 10 A, 4—5, eller med Tværpletter, der nedad er vin- kelformigt bøjede fortil (Fig. 10 A, 6), eller med Skraastriber, der paa Ryggen kan støde sammen i en Vinkel (Fig. 10 A, 7) 4de Gruppe. Ryg- eller Sidetegning anderledes, kun bestaaende af Længdelinier, Længdestriber eller Punkter. 5te Gruppe. 1ste Gruppe. 1. Lever i Stænglerne af Typha, Phragmites og andre Vandplanter 2. Lever i Stænglerne af Lappa (Burre), Sambucus (Hyld), Verbascum (Kongelys) eller Valeriana (Baldrian). 4— 5 Ctm Gortyna ochracea Lever i Stænglerne eller paa Rødderne af Græsarter. . 6. 2. Glindsende grøn med 4 mørke Længdestriber paa Ryggen. I Typha (Dunhammer) og Sparganium (Pindsvineknop). 5 — 6 Ctm. .. Nonagria sparganii. Ikke grøn, oftest benfarvet eller smudsig kødfarvet. 3. 3. Med 3—5 hvidlige eller lyse Længdelinier 4. Uden lyse Længdelinier. Paa hver Ring 4 sorte Rygvorter. I Typha (Dunhammer). 5—6 Ctm. Nonagria cannæ. 4. Hovedet gulbrunt 5. Hovedet sortebrunt; gullig -graa med fine, sorte Punkter og 5 hvide Længdelinier. I Phragmites (Tagrør) Senta maritima. Hovedet sortebrunt; smudsig kødfarvet med 3 lyse Ryglinier. I Typha (Dunhammer).. Nonagria typhæ. 21 5. Mat straagul, besat med fine mørke Punkter og 5 hvidlige Længdelinier. I Phragmites (Tagrør). Leucania straminea. Lyst benfarvet, med hvid, sortkantet Ryglinie. Meliana flammea. 6. Hovedet sort eller sortebrunt. Nakkeskjoldet sorte- brunt eller sort 7. Hovedet matbrunt eller brungult, uden mørke Striber 8. Hovedet glindsende rødbrunt eller gult med 2 brune Streger 10. 7. Smudsig hvid eller sortegraa eller lysebrun, med en dobbelt, lysere Rygstribe; 2 sorte, behaarede Prikvorter paa hver Ring. Hoved og Nakke- skjold sort med lys Midtlinie. Paa Rødder. 6 Ctm .... Hadena monoglypha. Gennemskinnende blaalig-grøn, lignende den fore- gaaende. Hoved og Nakkeskjold sortebrune. Paa Rødder. 5— 6 Ctm Hadena lithoxylea. Mørkegrøn med sorte Prikvorter. Hovedet brunt med sort Pandetrekant. Paa Rødder. 4—5 Ctm. Hadena lateritia. 8. Grøn med gullige Ringindsnit og 2 rosenrøde Ryg- striber. Under de sorte Aandehuller en gullig Længdelinie Hadena secalis. Ikke grøn 9. 9. Smudsig hvid eller gullig, paa Ryggen rødlig, med hvid Midtlinie og 2 rødlige Sidelinier. 3 Ctm. Miana strigilis. Gul- eller graabrun med 3 hvidlige Ryglinier og 4 mørke Vorter paa hver Ring. Nakkeskjoldet brun- gult, med 3 hvidlige Linier Hadena unanimi s. 10. Smudsigbrun. Ved Siden af Rygkarret paa hver Side 2 brune Prikvorter paa hver Ring. Hove- det gult med 2 brune Striber. 4—5 Ctm. Hydroecia nictitans. Rødlig-kødfarvet, med rødlig Ryglinie og 3 sorte Prikvorter paa hver Side. Hovedet glindsende rødbrunt. 4 Ctm Hvdroecia micacea. 2den Gruppe. Med kødede Udvæxter eller Haarpensler paa nogle Ringe n 22 Behaaringen ensartet, i Duske, stjærneformet eller pelsagtig, uden Pensler eller Udvæxter, eller med enkelte, fine, lange Haar 8. Paa hver Vorte 1 Haar, der er fortykket i Spidsen. (Fig. 11) Acronycta alni. Fig. 1 1 . Larve af Acronycta alni. 2. Paa Naaletræer. Bag de blaa Ringindsnit mellem Brystringene med en kraveagtig, graa Haarbeklæd- ning og Haarduske paa 4de og Ilte Ring. Ryg- striben gullig-hvid, 2 rødgule Sidestriber. 4,5—5 Ctm Panthea coenobita. Paa Løvtræer 3. 3. Med behaarede, kødede Udvæxter 4. Kun med Haarpensler, uden Udvæxter 7. 4. Kroppen mørk, med et bredt lyst Baand langs Ryggen 5. Kroppen grøn, med et bredt brunt Baand langs Ryggen Acronycta strigosa. 5. Udvæxten paa 4de Ring temmelig lang, af Kroppens Højde; Rygstriben svovlgul, fra 4de Ring af paa hver Side 2 krumme, højrøde Tværstreger. Hove- det sort med en gul Vinkeltegning. 3 — 4 Ctm. Acronycta psi. Udvæxten paa 4de Ring kort, lavere end Kroppens Højde 6. 6. Udvæxten paa 4de Ring med en tæt Tot sorte Haar i Spidsen. Rygstriben hel Acronycta cuspis. Udvæxten paa 4de Ring med nogle faa, udspærrede lange Haar. Rygstriben delt af en fin, sort Midt- linie Acronycta tridens. 7. 1ste Ring paa hver Side med en rød Pensel; paa Ryggen af 4de og 5te Ring en rød Pensel, paa Ilte Ring en sort. 3 — 4 Ctm Demas coryli. 23 Grøn, tæt besat med lange, hvide Silkehaar eller gul med gule Haar. 4—5 Ctm. Acronycta leporina. 8. Lever paa Lavarter paa Træer og Stene. Kortbe- haarede Vorter. Mørkeblaa med en Række røde Pletter paa Ryggen. 2,5—3 Ctm. . Bryophilaperla. Paa lave Planter. Med stjærneformig Behaaring . . 9. Paa Løvtræer 11. 9. Sideryglinien er opløst i hvide, kantede Pletter.... 10, Uden hvid Tegning. Sort, med et Tværbælte af 10 rustfarvede Vorter paa hver Ring; rødlig Behaa- ring. 4 Ctm Acronycta auricoma. Uden hvid Tegning. Sort, med rød Sidelinie og hvide Aandehuller Acronycta menyanthidis. 10. Rustgul Behaaring. Over Fødderne en hvidlig, rød og sort afbrudt Længdestribe. 4 Ctm. Acronycta rumicis. Graa og sort Behaaring. 2den Ring med en stor, rød Rygplet. Sidestriben gulrød. 4—5 Ctm. Acronycta euphorbiæ. n. Gul eller grøn 12. Sort eller sortegraa med gule Prikvorter. Paa Ilte Ring en stor, hvidgul, sortkantet, firkantet Plet. 4—5 Ctm. Paa Poppel. .. Acronycta megacephala. Sort; Halskrave, Vorter og Sidestriber røde; lyse- gule Rygpletter paa 2den, 4de og 7de Ring. Haarene rødligbrune. Paa Eg og Bøg Diphtera alpium. 12. Fra 3die Ring af paa hver Side en Række gulrøde Haarduske. Paa Ahorn og Kastanie. 4—5 Ctm. Acronycta aceris. Med lang, hvid eller gullig Behaaring. Acronycta leporina. Grøn, med lysere Ryglinie og gulagtige Sideryglinier. Vorterne hvidlige, Aandehullerne røde, Haarene sorte. Paa Liguster, Syren, Ask. Craniophora ligustri. Sdie Gruppe. 1. Glindsende blaalig-, grønlig- eller gullig-hvid, med et gult Bælte paa hver Ring og 4 sorte Ryg- pletter 2. Grøn med rødbrune Tværvalke eller Spidser 3. 2. Sider og Bug med sorte Tværstreger. Bugfødderne sorte, Paa Verbascum (Kongelys). 4 — 5 Ctm. Cucullia verbasci. Sider og Bug uden sorte Tværstreger. Bugfødderne kun sortplettede. Paa Scrophularia (Knoldrod) og Verbascum (Kongelys). 4 — 5 Ctm. Cucullia scrophulariæ. 24 3. Med rødbrune Spidser paa Ryggen. Bug og Fødder lysegrønne. Paa Årtemisia (Bynke). 4 — 5 Ctm. Cucullia artemisiæ. Med rødbrune Tværvalke paa Ryggen 4. 4. Tværvalkene stærkt fremtrædende, fra 4de Ring af. Bug og Fødder hvide, rødplettede. Paa Årtemisia absinthium (Malurt). 3,5 Ctm. .. Cucullia absinthii. Tværvalkene smalle, fra 2den Ring af. Bug og Fødder lysegule. Paa Årtemisia campestris (Bynke). 4 Ctm. Cucullia argentea. 4de Gruppe. 1. Paa Ryggen med firkantede (Fig. 10 A, 1), spadefor- mede (Fig. 10 A, 2) eller halvmaaneformede (Fig. 10 A, 3) Pletter 2. Ved Siden af Ryggen med oftest tofarvede, paalangs- staaende kile- eller bueformede Streger (Fig. 10 A, 4 — 5) eller med Tværpletter, som forneden er vinkelbøjede fortil. (Fig. 10 A, 6) 10. Ved Siden af Ryggen Skraastreger, som paa Ryggens Midte kan støde sammen i Vinkler (Fig. 10 A, 7) eller med smaa, mørke Trekanter paa Ryggens Midte 14. 2. Med firkantede Rygpletter 3. Med spade- eller halvmaaneformede Rygpletter. (Samlgn. ogsaa 10 og 14) 7. 3. Paa Eg. Brungraa med mørkere Tegninger, Ryg- linien afbrudt, hvid. Rygpletterne hvidkantede, med hvide og gule Punkter. 6 Ctm. Dichoniaaprilina. Paa urteagtige Planter 4. 4. Aandehullerne hvide. Grønlig eller blaagrøn. Ryg- pletterne mørke, med 2 hvide Punkter. 5—6 Ctm. Agrotis prasina. Aandehullerne sorte 5. 5. Brungraa. Rygpletterne sorte, bagtil hvidkantede. Bag Ilte Ring en gullig Tværplet. 3 hvide Ryg- linier. 6 Ctm Agrotis occulta. Ingen gullig Tværplet bag 1 1te Ring 6. 6. Hovedet glindsende sort. Larven mørkebrun med Rygpletter af samme Farve, begrænset af gullige, bølgede Længdelinier. 4 Ctm... Mamestra dentina. Hovedet rødbrunt med en sort, trekantet Pandeplet. Larven brungraa eller lergul, sortagtigt marmoreret. Rygpletterne store, mørke, delte af den lyse Ryg- linie. 5,5—6 Ctm Mamestra nebulosa. 25 II 7. Spadepletterne paa 4de, 5te og Ilte Ring mørkere end paa de øvrige Ringe. Larven grøn, grønlig- brun eller rødlig-brun, med en Ophøjning paa 1 1te Ring, 4 — 5 Ctm Mamestra persicaria. Spadepletterne paa alle Ringene lige stærkt frem- trædende eller kun paa Ilte Ring mørkere 8. 8. Bag Ilte Ring en hvid Tværstreg. Larven rødlig- gulgraa, med 3 fine, gullige Ryglinier, der ofte er afbrudte. Fra 4de Ring af brune Spadepletter; den paa Ilte Ring næsten sort. 4 — 5 Ctm. Agrotis baja. Bag 1 1te Ring ingen hvid Tværstreg 9. 9. Lys rødbrun med fine, mørke Punkter. De brune Spadepletter deles af den lyse Ryglinie. Orthosia circellaris. Blaagrøn eller grønlig-brun. Spadepletterne sortagtige, med 2 hvide Punkter. 5—6 Ctm... Agrotis prasina. 10. Med kile- eller bueformede Pletter 11. Med Tværpletter, der fortil er bøjede i Vinkel; Vink- lerne gule, mørkt udfyldte. 5,5—6 Ctm. Agrotis come s. 11. Bag 1 1te Ring en hvid Tværplet 12. Ingen hvid Tværplet bag 1 1te Ring 13. 12. Kun 1 hvid Ryglinie. 4—5 Ctm Agrotis janthina. Med 3 hvide, sortkantede Længdelinier. Hver Ring med 2 hvide Punkter. 4—5 Ctm. Agrotis triangulum. 13. De sorte kileformede Pletter, i det mindste paa de bageste Ringe, udadtil bredt hvidkantede. De tre Ryglinier hvide, de ydre afbrudte. Agrotis c nigrum. De kileformede Pletter ikke hvidkantede udadtil, rødbrune eller mørkegrønne, ofte udviskede. Larven gulgrøn til olivengrøn, med rød Ryglinie og røde Punktvorter. 4 Ctm Mamestra contigua. 14. Lever paa Træer eller af tørre Blade, der ligger paa Jorden 15. Lever paa urteagtige Planter 18. 15. Lever paa Træer 16. Lever af tørre Blade 17. 16. Ilte Ring med 2 Par Spidser. Hver Ring paa Ryggen med 4 lyse Vorter paa mørke Pletter. 5—6 Ctm. Miselia oxyacanthæ. Ilte Ring uden Spidser; paa hver Ring 2 hvide Punkter. 4— 5 Ctm Tæniocampa munda. 17. Sortegraa; Trekanterne bagtil gulgraat kantede; ved Siden deraf 2 hvide Vorter paa hver Ring. 2—3 Ctm Zanclognatha grisealis. Uden Trekanter paa Ryggen. Ved Siden af den sorte II 26 Ryglinie paa hver Side 2 sorte Punkter. 2—3 Ctm. Pechipogon barbalis. 18. Ilte Ring udmærket med en lille Forhøjning eller en hvid eller gul Tværstreg, eller med en heste- skoformet, mørk Tegning 19. Ilte Ring ikke forhøjet og ikke udmærket paa oven- nævnte Maade 25. 19. Ilte Ring ophøjet, uden lys Tværstreg 20. Ilte Ring med en hvid eller gul Tværstreg 21. Ilte Ring med en mørk, hesteskoformet Tegning. Brun med hvidgule Prikvorter og mørkebrune Skraastreger Agrotis obscura. 20. Lys kastaniebrun, med mørke Pletter og Punkter. 4 Ctm Dipterygia scabriuscula. Græs- eller graagrøn. Ringindsnit og Sider lysere. Paa Ryggen mørkebrune Vinkeltegninger og 4 hvide Punkter paa hver Ring. 4 Ctm. Euplexia lucipara. 21. Tværstregen hvid. jfSiderne med sorte Skraastriber. 22. Tværstregen gul eller gullig 23. 22. De hvide Aandehuller i sorte, langagtige Pletter. 4—5 Ctm Agrotis triangulum. Aandehullerne brunlige, ikke i sorte Pletter. Agrotis b runnea. 23. Aandehullerne gule, i sorte, langagtige Pletter. Hovedet mørkebrunt 24. Aandehullerne hvide, sortkantede. Grønlig-graa eller mørkegrøn. Paa Ilte Ring en hesteskoformet mørk Tegning. Hovedet rødligt eller grønlig-brunt. 4—5 Ctm Mamestra brassicæ. 24. Paa hver Ring 6 gullige Punkter. 4—5 Ctm. Agrotis augur. Paa hver Ring 2 gule Punkter. 4—5 Ctm. Agrotis primulæ. 25. Sidelinie og Ryglinie hvid eller lys, sortkantet, ikke afbrudt. Prikvorter og Aandehuller hvide eller gullige 26. Sidelinien rød og hvid. Aandehullerne hvide (se dog ogsaa næste Afdeling) 28. Sidelinien anderledes eller mangler 29. 26. Skraastriberne brune, bagtil hvidkantede, buede. 5 — 6 Ctm Agrotis fimbria. Skraastriberne sortagtige, højst rødbrune paa Bryst- ringene 27. 27. Graabrun. Ved Siden af de sortagtige Vinkelstreger staar paa hver Side 2 hvide Punkter. Aandehul- lerne hvide. 6 Ctm Mamestra advena. 27 Smudsig grøn eller gulbrun. Aandehullerne gullige. (Ryglinien undertiden afbrudt). Brotolomia meticulosa. 28. Grøn; Skraastregerne buede, røde; ved Siden deraf 2 røde Punkter. Sidelinien rødlig, forneden med hvid Kant Mamestra thalassina. Lysere eller mørkere brun, med rød, foroven hvid Sidelinie Mamestra trifolii. 29. Med rødbrune Punkter og Skraastreger ; sidstnævnte buede 30. Med sorte og hvide Punkter (se dog ogsaa R. um- bratica) 31 . Med andre Punkter eller uden saadanne. Rødbrun, med 3 gullige Længdelinier paa Ryggen. 4 — 5 Ctm. Rusina umbratica. 30. Ilte Ring med sorte, hvidpunkterede Streger. Hver Ring med 4 rødlige til brune Punkter. 4 Ctm. Mamestra contigua. Ilte Ring ikke fremhævet. Brunlig-gul, med mange rødbrune Punkter, hvoraf 2 paa Ryggen af Ringene stærkere. 4—5 Ctm Mamestra genistæ. 31 . Med hvide Prikvorter 32. Med sorte Prikvorter 33. 32. Sidelinien gul, oventil graa. 4 — 5 Ctm. Mamestra dissimilis. Sidelinien mangler. Grøn eller gullig-grøn, paa Sider og Ryg med graa eller rustfarvede Skraa- striber. 3 Ctm Dianthoeciacucubali. 33. Ryglinien fin, hvid, afbrudt 34. Ryglinien mørk 35. 34. Hovedet rødbrunt. 3—4 Ctm... Dianthoecia compta. Hovedet glindsende lysebrunt, sortstribet og punk- teret. 3 — 4 Ctm Dianthoecia capsincola. 35. Sidelinen lys. Graa eller brun, med afbrudte mørke Længdelinier og sorte Skraastreger. Grammesia trigrammica. Sidelinien mørk, dobbelt. Hovedet graabrunt med 2 brune Buelinier. 4 Ctm Dianthoecia nana. 5te Gruppe. Mellem sammenspundne Blade eller i Pilerakler. . 2. Ikke mellem sammenspundne Blade 14. Hovedet stort, kuglerundt, rødt eller rustgult. Lar- ven bagtil tyndere, noget affladet, paa Løvtræer. Se Fam. 16. Cymatophoridæ. 28 Hovedet lille, kun lidet hvælvet 3. Bleg grønlig-gulhvid. Hovedets Sider, Munddelene og Aandehullerne sorte. Paa Populus tremula. Tæniocampa populeti. 3. Med hornagtigt, brunt til sort Nakkeskjold. Larven oftest ikke grøn 4. Uden fremtrædende Nakkeskjold. Larven grøn. ... 9. 4. Nakkeskjoldet med lyse Længdestreger 5. Nakkeskjoldet uden lyse Længdestreger 8. 5. Sidestriben bred, hvidgul eller gul, deri de hvide, sortkantede Aandehuller 6. Sidestriben rødlig-graa, hvori de hvide, sortkantede Aandehuller. 4 hvide Prikvorter paa hver Ring. 4 Ctm Dyschorista fissipuncta. Sidestriben mat hvidgraa eller graa. Larven fint sortstribet 7. 6. Skifergraa; paa hver Ring paa hver Side 1 sort Plet mellem 3 hvide Punkter. Paa Lind. 4 Ctm. Xanthia citrago. Mørkere eller lysere gulgrøn, sjældnere kanelbrun; paa hver Ring 4 sorte, behaarede Prikvorter. Paa Ilte Ring en gul, seglformet Tværstreg. Paa Eg, Ahorn etc. 4 Ctm. ... Tæniocampa pulverulenta. 7. Mørkeblaa eller brungraa, med 3 hvide Ryglinier, hvoraf den midterste dog kan mangle. Paa hver Ring 4 hvide, sortkantede Vorter. 4 Ctm. Paa Pil, Poppel og El Orthosia lota. Graabrun med 1 hvid Ryglinie. Som ung i Pile- rakler, senere mellem Blade Xanthia fulvago. 8. Aandehullerne sorte. Brungrøn, tæt besat med brune, røde og gule Punkter, der er ordnede i Længderækker. 3 Ctm. 1 Pilerakler og mellem Bladene Xanthia lutea. Aandehullerne hvide, sortkantede. Rødlig-brun, graa eller grønlig, med hvide Vorter. Paa hver Ring paa Ryggen 6, paa Siderne 4 Vorter. 4—5 Ctm. Paa Birk og El Xylina furcifera. 9. Med 5 hvidlige Længdelinier, der ikke er sortskyg- gede, eller de er anderledesfarvede 10. De hvide Længdelinier delvis sortkantede og skyg- gede eller Sidestriben er gul 12. 10. Med hvide Prikvorter 11. Med sorte Prikvorter. Gullig-kobbergrøn. Aande- hullerne sorte. Hovedet gulgrønt. 3 Ctm. Paa Elm og Eg Calymnia affinis. 29 II 11. Hovedet brunt eller sortagtigt. 4 Ctm. Paa Pil. Bombycia viminalis. Hoved og Brystfødder sorte, det første med en hvid Gaffeltegning. 3 Ctm. Paa Poppel. Plastenis subtusa. Hoved og Brystfødder grønne. 3 Ctm. Paa Pil og Poppel Plastenis retusa. 12. Aandehullerne hvide, sortkantede. Larven blaalig- grøn, med 3 hvidlige Ryglinier og hvid, oventil sort- skygget Sidestribe. 4— 4,5 Ctm. Tæniocampa gracilis. Aandehullerne brunlige eller sorte. Sidestriberne gullige 13. 13. Aandehullerne brunlige. Vorterne hvidlige, med fine Haar. Hovedet lysegrønt. 4 Ctm. Calymnia pyralina. Aandehullerne sorte; Vorterne hvide, sortkærnede Hovedet gulligt, med mørkebrune Streger. 4 Ctm. Calymnia trapezina. 14. Larven grøn 15. Larven ikke grøn 43. 15. Paa Løvtræer (Træer og Buske). 16. Paa Naaletræer. Grøn med 3 hvide eller gullige Rygstriber og en orangefarvet Fodstribe. 4 Ctm. Panolis griseovariegata. Paa lave, urteagtige Planter og Halvbuske (Gyvel, Brombær) eller paa Græs 25. 16. Ilte Ring med Horn eller en stump Forhøjning, der er afladet bagtil (Larven er da lang, tyk og gen- nemsigtig) 17. 1 1te Ring ikke forhøjet 18. 17. 11 te Ring med et Horn med rød Spids. Larven matgrøn, med hvid Ryglinie. 5 Ctm. Amphipyra pyramidea. Ilte Ring med en stump Forhøjning. Lysegrøn med en kridhvid Rygstribe og fra 4de Ring af ved Siden af den en hvid Længdelinie. 6 Ctm. Brachionycha sphinx. 18. Med større, hvide eller sorte Vorter, der oftest bærer et stærkt Børstehaar ... 19. I det højeste med smaa Prikvorter, med eller uden Haar, eller nøgen 20. 19. Vorterne hvide, Aandehullerne hvide, sortkantede. 4—5 Ctm Xylina furcifera. Vorterne sorte. Aandehullerne sorte. 4 Ctm. Diloba coeruleocephala. 20. Hovedet med gul eller hvid Trekant, hvide Linier eller Punkter. Larven nøgen. Eller Hovedet ens- farvet grønt og Sidelinien mørkegrøn. Fam. 8. Notodontidæ. 30 Ovenstaaende Kendetegn findes ikke. Sidelinien oftest gul eller gullig 21. 21. Kun med mørkt Rygkar eller med 3 mørke Ryg- linier, men uden hvide eller rustfarvede Punkter. Scoliopteryx libatrix. Med farvede Ryglinier og Punkter 22. 22. Aandehullerne rustfarvede Orthosia pistacina. Aandehullerne sorte, i en gul Sidelinie. Dryobota protea. Aandehullerne hvide, sort- eller brunkantede 23. 23. Bag Ilte Ring en tyk, gul Tværstreg. Tæniocampa stabilis. Bag 1 1te Ring ingen gul Tværstreg 24. 24. Sidelinien bred, hvid Tæniocampa gothica. Uden hvide Sidestriber Xylina socia. Sidelinien lysegul, oventil fint sortkantet. Tæniocampa incerta. 25. Hovedet grønt, g^røngult eller gult med sorte Punkter. 26. Hovedet hverken grønt eller grøngult, oftest brunligt. 33. 26. Larven lille og tyk, 2,5 Ctm. Paa Cerastium (Hønsetarm) Heliaca tenebrata. 3,5—5 Ctm. (Smgln. ogsaa næste Afd.) 27. 8—9 Ctm 32. 27. I det mindste 1 Længdelinie rød, selv om den ogsaa er afbrudt 28. Længdelinierne gullige eller hvide, i det mindste paa Siden 29. 28. Med 4 røde Punkter paa hver Ring. Paa Vaccinium (Bølle) Mamestra contigua. Uden røde Punkter. Paa Atriplex (Melde) og Che- nopodium (Gaasefod) Mamestra trifolii. 29. Aandehullerne hvide, brun- eller sortkantede 30. Aandehullerne sorte, rustgule eller mørkegrønne. . . 31. 30. Grøn, med 3 gullig-hvide Ryglinier og en bred, kridhvid Sidestribe Tæni ocampa gothica. Græsgrøn; ved Siden af den mørke Ryglinie paa hver Side en hvid Længdelinie. Sidestriben hvid eller gullig Polia chi. 31. Aandehullerne sorte. Hovedet grønt, med gult Halsbaand Amphipyra tragopoginis. Aandehullerne rustgule. Hovedet brungraat eller grønt Orthosia pistacina. Aandehullerne mørkegrønne. Hovedet grønt eller gult, med 2 sorte Streger Mamestra serena. 32. Sidestriben gul, oventil sortkantet. Calocampa vetusta. Sidestriben rød, hvidkantet Calocampa exoleta. 31 II 33. Larven med store, sorte Vorter eller med lyse Prik- vorter 34. I det højeste med smaa, mørke Prikvorter 37. 34. Med hvide eller rustfarvede Punkter 35. Med store, sorte Vorter, hvorpaa stærke Børster. 2 Ctm. Paa Græs Rivula sericealis. 35. 8—9 Ctm se under 32 (Calocampa). 4—5 Ctm 36. 36. De 3 Ryglinier hvidlige Mamestra oleracea. De 3 Ryglinier rustfarvede Orthosia pistacina. 37. Aandehullerne hvide, undert. sortkantede 38. Aandehullerne sorte, undert. hvidkantede 40. Aandehullerne gule, brunkantede. Grøn, med hvid Rygsidelinie paa de første 4 Ringe; mørkegrøn Fodstribe med hvid Rand Agrotis polygona. 38. Sidelinien rød Mamestra trifolii. Sidelinien ikke rød 39. 39. Med 4 højgule Længdelinier Mamestra pisi. Med bred gul eller graa Sidestribe. Mamestra brassicæ. Med fine sorte Prikker eller Bølgestreger paa Ryg- gen. Fodstriben hvid, under de hvide, brunkantede Aandehuller. Hoved og Skjolde gulbrune. Paa Lyng, Bøller, Genista Agrotis castanea. 40. Højest 2,5 Ctm. lang 41. 3—6 Ctm 42. 41. Med 2 rosenrøde Rygstriber. I Rødder og Stængler af Græs Hadenasecalis. Med 3 Rækker rundagtige Pletter paa Ryggen, som fortil er hvidlige, bagtil gule og kantede med grønt. jAnarta myrtilli. 42. Med fine, sorte behaarede Vorter. Nakkeskjoldet brunt med 2 gule Streger og 4 sorte Punkter. 3—4 Ctm Pyrrhia umbra. Med 4 sorte Prikvorter paa hver Ring. Larven hvidgrøn, med 2 matte graa Længdelinier paa Ryggen og hvid Sidelinie. Paa Græs. Hadena ochroleuca. Uden sorte Vorter. Fra 4de Ring af en mørk Side- ryglinie. 5—6 Ctm Agrotis pronuba, 43. Med sort, brunt eller gulbrunt, hornagtigt Nakke- skjold, tildels ogsaa med hornagtigt Endeskjold.. 44. Disse findes ikke 64. 44. Nakkeskjoldet med 1 eller flere lyse Længdelinier. 45. Nakkeskjoldet uden lyse Længdelinier 57. 45. Paa Ryggen af hver Ring 4 tydelige sorte Prikvorter. Midtryglinien altid lys 46. II 32 Kun med enkelte sorte Punkter og 3 mørke Ryg- linier. Paa Græs Leucania comma. Med hvide eller lyse Prikvorter paa Ryggen eller med hvide Pletter paa Siderne. (Smlgn. ogsaa næste Afd.) 49. Hverken med tydelige hvide eller tydelige sorte Prikvorter. Aandehullerne sorte 55. 46. Hovedet sort eller sortebrunt. De hvide, sortkan- tede Aandehuller er omgivne af 3 mørke Punkter. 47. Hovedet rødbrunt, brungraat eller lysebrunt 48. 47. Sidestriben okkergul; over den paa hver Ring en langagtig, sort Plet. Paa Græs Hadenarurea. Sidestriben lys, utydelig. Paa Rødderne af Græs. Hadena monoglypha. 48. Nakke- og Endeskjold sortebrunt, med 3 hvide Linier. Aandehullerne sorte. Paa Græs. Hadena basilinea. Nakkeskjold og Hoved brungule, det første med 3 hvide Streger. Paa Rødderne af Græs. Hadena unanimis. 49. Hovedet ensfarvet, lyse- til sortebrunt 50. Hovedet med farvede Linier eller Pletter 54. 50. Den midterste af de 3 lyse Ryglinier er pletvis ud- videt 51. Den midterste Ryglinie ikke pletvis udvidet, eller manglende 52. 51. Graabrun med 3 gullige Ryglinier. Paa Poppel og Pil Dyschorista fissipuncta. Rødbrun, med mange hvide Prikvorter og 3 — 5 hvide Længdelinier. Paa urteagtige Planter. Orthosia macilenta. 52. Sidestriben hvid eller hvidgraa, undertiden opløst i Pletter 53. Sidestriben mangler eller er mørk. Med 1—3 fine, lyse Ryglinier og enkelte hvide Punkter. Paa urteagtige Planter Orrhodia erythrocephala. 53. Fløjelssort. Sidestriben viser sig kun som hvide Pletter paa 1ste, 2den, 4de og 10de Ring. Paa Løvtræer Scopelosoma satellitia. Graa, brun eller rødlig, med lyse Ryglinier og 6 hvide Punkter paa hvert Ringindsnit. Paa Lamium (Døvnælde) og Silene inflata (Blære- Smelde) Orthosia litura. 54. Mørkeblaa eller brungraa, paa Ryggen noget lysere, fint sortvatret. 3 hvide Ryglinier; paa hver Ring 4 hvide, sortkantede Rygvorter. 4 Ctm. Orthosia lota. 33 II Gulbrun, paa Siderne rødbrun eller brungraa. Ryg- gen med 1 — 3 lyse Længdelinier og 4 lyse Punk- ter paa hver Ring. 3 — 4 Ctm. Orrhodia vaccinii. 55. Sidestriben lysegraa eller hvidlig 56. Sidestriben bred, brun, ved AandehuUernes nedre Rand. Larven gulbrun med hvid, sortkantet Ryg- linie og sort Sideryglinie. 4 — 5 Ctm. Leucania conigera. 56. Brun eller sortagtig, med 3 lyse Ryglinier. Side- striben bred, udvisket, deri Aandehullerne. Paa Rødderne af Græs. 4 Ctm Charæas graminis. Graabrun, paa Ryggen mørkere vatret, kun med 1 lys, oftest afbrudt Ryglinie, undertiden med ud- viskede mørke Skraastriber. 3 Ctm. Paa Pile- rakler, senere paa urteagtige Planter. Xanthia fulvag o. 57. Ved Siden af Ryglinien paa hver Side en Række tydelige sorte Prikvorter, oftest 4 paa hver Ring. Aandehullerne sorte 58. Ved Siden af Ryglinien paa hver Side i det mindste 1 Række hvide eller graagule Prikvorter 62. Gullig- eller rødlig-brun, med fine sorte Prikker eller Bølgestreger paa Ryggen, Fodstriben hvid eller hvidgraa, under de hvide, brunt kantede Aandehuller. Hoved og Skjold gulbrune. Paa Lyng, Bøller, Genista Agrotis castanea. 58. I det mindste med 1 hvidlig Ryglinie. Sidestriben gullig-hvid 59. Uden lyse Ryglinier 61. 59. Nakke- og Endeskjold brunt eller sort. Larven rødlig- brun, gullig vatret. Paa Ononis (Krageklo) eller Geranium (Storkenæb). 3 — 4 Ctm. Pyrrhia umbra. Kun Nakkeskjoldet hornagtigt, smalt, brunt 60. 60. Rygstriben bred, smudsig gul, med fin, hvid Midt- linie. De sorte Aandehuller under den gullige, brunt kantede Sidestribe. Paa Rør og Græs. 4 — 5 Ctm Leucania impura. Ryglinien hvidlig, mørkt kantet. Aandehullerne i den sortkantede Sidestribe. 4 — 5 Ctm. Leucania pallens. 61. Ryglinien dobbelt, sort. Sidelinien dobbelt, hvidlig. Larven askegraa, oventil brunlig. Paa Græs. Agrotis vestigialis. Ryglinien udvisket, mørk. Sidelinien mangler; paa hver Side en sort Skraastribe. Paa Græs, Korn- sorter Hadena sordida. Klocker: Sommerfugle II. 3 II 34 62. Med 3 lyse Ryglinier 63. Med 1 Ryglinie, der kun er tydelig paa de første Ringe. Larven rødlig-graa, Siderne mørkegraa vatrede. 3 — 4 Ctm. Paa Stellaria (Fladstjærne). Caradrina quadripunctata. 63. De 3 Ryglinier bestaar af gullige og sorte Stykker. Larven rødlig-brun, graa eller grønlig, med flere Rækker hvide Prikvorter, 6 Vorter paa Ryggen, 4 paa Siderne. 5 Ctm. Paa Birk og El. Xylina furcifera. De 3 hvide, vatrede Ryglinier ikke afbrudte af mørke Pletter. Larven rødlig-brungraa, fint mørk- stribet. Kun 4 hvide Rygvorter. 5—6 Ctm. Paa Lonicera (Gedeblad), Rubus (Brombær), Eupa- torium (Hjortetrøst) Hadena porphyrea. 64. Ryggen med 2—4 tydelige, sorte eller brune Prik- vorter paa hver Ring 65. Ryggen med 2—6 hvide eller gullige, undertiden sortkantede Prikvorter paa hver Ring. (Smlgn. ogsaa næste Afd.) 71. Uden sorte, hvide eller gullige Prikvorter, men hyppig fint sort punkteret eller stribet 75. 65. 1 1te Ring med en hvid Tværstreg eller paa hver Side raed en gul, sortringet Plet 66. 1 1te Ring ikke særlig udmærket 67. 66. 1 1te Ring med 2 Pletter. De 3 Ryglinier sorte, under- tiden hvidprikkede. Hovedet rødlig-brunt. 5 — 6 Ctm. Paa Atriplex (Melde) og Polygonum (Hin- deknæ) Trachea atriplicis. Ilte Ring med en hvid Tværstreg. De 3 brune Ryg- linier hvidlig plettede. Hovedet rødlig-brunt, med hvide Punkter og Streger. 4 Ctm. .. Agrotis plecta. 67. Kun med 2 mørke Prikvorter eller Pletter paa Ryg- gen af hver Ring 68. Med 4 mørke Rygvorter paa hver Ring 70. 68. Hovedet hvidligt eller lysebrunt, med sorte Pletter eller mørke Buer 69. Hovedet brunt, med en hvid Plet paa hver Side. 4 Ctm. Paa S^e//ana (Fladstjærne) o. a. Agrotis rubi. 69. Blaa, paa Siderne sort, med 5 gule Længdelinier og hvide Pletter paa Siden. 4 Ctm. Paa Eg, Birk og Pil Tæniocampa miniosa. Grønlig-graa, iblandet orange. Ryglinien hvidlig-graa; ved Siden af den en gullig Linie. Paa Ånchusa (Oxetunge), Årtemisia (Bynke), Echium (Slange- hoved), Euphorbia (Vortemælk). ... Agrotis præcox. 35 70. Glindsende graa, med lys, mørkkantet Ryglinie, Hove- det lysegraat med 2 sorte Buer. .. Agrotis segetum. Lysere eller mørkere brungraa, med lys Ryglinie. Hovedet brunt, med sort Pandetrekant. Agrotis exclamationis. Smudsig gulbrun. De 3 Ryglinier hvidlige. Hovedet lysebrunt med sorte Streger. 5 Ctm. Paa Primula, Viola Agrotis xanthographa. 71. Med 1 gullig Ryglinie, ved Siden af den paa hver Side 2 gullige Punkter. Larven gulbrun. 5 Ctm. Leucania turca. Med 3 eller flere lyse Ryglinier 72. 72. Graa, med enkelte brune Haar. Den lyse Side- stribe er savtakket. 3—4 Ctm. Paa Primula, Rumex (Skræppe), Urtica{Næ\dQ). Caradrina alsines. Rødlig-brun eller gulbrun 73. 73. Sidestriben er bred, hvid, skarpt afsat. Med 4 gullige Ryglinier og 4—6 gullige Punkter. 4 Ctm. Orthosia helvola. Sidestriben gul eller kun smal, hvid, ikke skarpt afsat 74. 74. 4- Ctm. Mellem de 3 hvidlige Rygstriber paa hver Side 2 hvide, sortkantede Punkter. Mamestra oleracea. 8 Ctm. Mellem de 3 gullige Længdelinier paa hver Side 3 hvide Punkter Calocampa vetusta. 75. Bedækket med mange fine, sorte Punkter og Stre- ger eller kun Punkter paa Ryggen. (Smlgn. ogsaa de 2 næste Afd.) 76. Med mange gullig-hvide, slangebugtede Linier. Gul- graa eller rødlig-graa, med 4 hvide Ryglinier og en bred, hvid Sidestribe. 4 — 5 Ctm. Paa Cicho- rium, Delphinium (Ridderspore) og Centaurea (Knopurt) Heliothis dipsacea. Uden saadan sort eller gullig Tegning 79. 76. Sidestriben sort eller mørkebrun 77. Sidestriben hvidlig, gul eller rødgul 78. 77. Aandehullerne hvide, sortkantede. Hovedet brungult. 4 — 5 Ctm. Paa Saponaria (Sæbeurt), Dianthus (Nellike) og Silene (Smelde). Mamestra reticulata. Aandehullerne sorte, hvidkantede. Hovedet okker- gult, med 2 brune Buer. 6 Ctm. Paa Vaccinium (Bølle) og Ononis (Krageklo) Mamestra tinet a. 78. Hovedet matsort. Brun, tæt besat med sorte Punk- ter og Streger. 5 — 6 Ctm. Paa Sonchus (Svine- mælk), Cichorium, Hypochoeris (Kongepen). Cucullia umbratica. 3* II 36 Hovedet gulligt, med 2 sorte Streger. Brunlig. 4 Ctm. Paa Hieracium (Høgeurt) Mamestra serena. Hovedet brunt. Grønlig-brun, med mørkere Prik- ker paa Ryggen. Aandehullerne hvide, sortkantede, i en hvidgraa Fodstribe. Ammoconia cæcimacula. 79. Kun med sorte Længdelinier; de 2 paa Ryggen brede, delte af gult; de 4 paa Siderne fine og slangebugtede, paa gul Grund. Hovedet lyse- brunt, tæt sort punkteret. 4 — 5 Ctm. Paa Åster, SoUdago (Gyldenris) Cucullia asteris. Kun med 1 lys, skarp, hvid, sortkantet Ryglinie. Hovedet gulligt, med brune Tegninger. Paa Sarothamnus (Gyvel), Achillea (Røllike) og Græs. Mamestra leucophæa. Med flere lyse Længdelinier 80. 80. Rødbrun, med 4 højgule og lige brede Længde- striber. 4—5 Ctm. Paa Vicia (Vikke), Pisum (Ært), Rumex (Skræppe), Dahlia (Georgine), Scabiosa Mamestra pi si. Glindsende mørkebrun, med lyse Længdelinier og en lysegraa Længdestribe paa Siderne. 4— 5 Ctm. Paa Triticum og Lolium Neuronia popularis. Mørkebrun, med 3 lyse Ryglinier, de ydre oventil sortkantede. Paa Siden 2 matte, rødlig kantede Længdelinier. 5—6 Ctm. Paa Primula, Viola o. a. Agrotis pronuba. 6te Gruppe. 1. Larven med 8 Par Fødder, dog 1—3 Par Bugfødder forkortede 2. Larven med 7 Par Fødder. Det 1ste Par Bugfødder mangler eller er meget forkrøblede 9. Larven med 6 Par Fødder 14. 2. Kun 6te Rings Bugfødder forkortede. 4de, 5te og 1 1te Ring mere eller mindre forhøjede. Larven fortil meget tyndere, bagtil tyk, fra Ilte Ring stærkt skraanende nedad 3. Kun 6te og 7de Rings Bugfødder forkortede og tyndere (Smlgn. ogsaa næste Afd.) 4. 6te, 7de og 8de Rings Bugfødder forkortede 8. 3. Alle Fødderne brungrønne, gult plettede. 5te— 10de Ring paa Siderne med mørk, delvis hvidt be- grænsede Skraastriber. Hovedet gulplettet. 4 Ctm. Paa Urtica dioica (Brændenælde). Abrostola triplasia. 37 Bugfødderne grønne, Brystfødderne brune. 4de — Ilte Ring med en hvid, oventil mørkegrønt be- grænset Skraastreg. Hovedet uden gule Pletter. Paa Nælder Abrostola tripartita. 4. Paa Lavarter paa Naaletræer, sjældnere paa Slaaen. 3 Ctm. Graa eller grønlig, paa Ryggen med sorte, vinkelformede Pletter. 12te Ring med 6 sorte Vorter Laspeyria flexula. Ikke paa Lavarter. 4 — 8 Ctm 5. 5. Paa Vicia (Vikke) eller Åstragalus. Graa, paa Ryggen lysegul, sort punkteret, med 3 Længde- rækker af gule Pletter. Sidestriben orangefarvet. 5—6 Ctm Toxocampa pastinum. Paa Løvtræer 6. 6. De to Vorter paa 1 1te Ring er forlængede til frem- staaende Spidser. Brungraa eller rødbrun, fint mørkt punkteret. 8de og Ilte Ring stærkt for- højede. De spidse Rygvorter rødlige. 7 Ctm. Catocala sponsa. Ilte Ring uden Spidser, højst med farvede Pletter, lidet forhøjede 7. 7. 8de og Ilte Ring lidet forhøjede, besat med sorte- brune Punkter. Det mørke Tværbaand paa 8de Ring er bredt og naar til Fødderne og har paa Ryggen en lys Plet. 8—9 Ctm Catocala fraxini. 8de Ring med smal, gullig Tværvalk, der er sort- kantet. Ilte Ring med gullige, paa tværs staaende Buepletter, der bagtil er sortkantede. 7 — 8 Ctm. Catocala nupta. 8. Grøn, med 3 mørkere, fint gulkantede Ryglinier. Under de sorte Aandehuller en gul Længdestribe. 3 Ctm. Paa Birk og Bøg Brephos parthenias. Gulgrøn med mørkt, gennemskinnende Rygkar. De sorte Aandehuller i en hvid Sidestribe. 3 — 4 Ctm. Paa Asp, Pil og Poppel Brephos nothum. 9. Med tydelige, behaarede Vorter 10. Nøgen 12. 10. Uden lyse Sidestriber. Alle Længdelinier fint mørke, lidet tydelige. Grøn, med gullige Ringindsnit. Hovedet grønt, sort punkteret. 3 Ctm. Paa Vac- cinium (Bølle) Bomolocha fontis. Med tydelig, hvid eller gul Sidestribe. Hovedet brungult 11. 11. Med gule Ringindsnit. De lyse Vorter bærer et stærkt, brunt Haar. Sidestriben gul. 3 Ctm. Hypena proboscidalis. II 38 Uden gule Ringindsnit. Vorterne sorte. Sidelinien hvid. 3—4 Ctm Hypena rostralis. 12. Grøn. 3 — 4 Ctm. Ringindsnit og Sidelinie gule. Erastria uncula. Gul eller rødlig-brun 13. 13. Gul, med bred, rødlig Rygstribe og flere fine, rødlige Længdelinier. Paa Brombær. Erastria fasciana. Gullig- eller rødlig-brun med mørk Ryglinie. 4 Ctm. Éuclidia glyphica. 14. Med fine Haar paa Prikvorter. Larven grøn eller sort, hyppigt mellem sammenspundne Blade, ... 15. Nøgen 20. 15. Grøn, fortil tyndere. Ilte Ring oftest noget ophøjet. 16. Sort, med fine, krummede Haar paa store Vorter. Ryglinien hvid, dobbelt. De bageste Vorter og de paa Siderne orangegule. 2 Ctm. Paa Lavarter og Polyporus (Træsvamp) Parascotia fuliginaria. 16. Paa Siden hvidlige Skraastriber. 4de— 10de Ring med 2 mørkegrønne, gulkantede, trekantede Plet- ter, hver med 2 gullige, spidse Vorter. Ilte Ring med en mørk, brungrøn Plet. 4 — 5 Ctm. Paa Thalictrum (Frøstjærne) og Aquilegia (Akeleje). Plusia c aureum. Siderne uden hvide Skraastriber 17. 17. Hovedet gulgrønt 18. Hovedet brungrønt ; 19. 18. Sidestriben fin, hvid, oventil mørkt skygget. Paa Siderne 3 Rækker hvide Vorter. Grøn. 3 — 4 Ctm. I de unge Skud af Åconitum (Venusvogn), Delphi- ' nium (Ridderspore) og TroUius (Engblomme). Plusia moneta. Sidestriben bred, hvid, uden mørke Skygger. Lyse- grøn, med fine, hvide, bølgede Længdelinier. 4 Ctm. Paa forsk, urteagtige Planter Plusia chrysitis. 19. Med gule Tværlinier. Sidestriben bred, hvid, oven- til mørkegrønt skygget. 4—5 Ctm. Paa Carex (Stargræs), Festuca og Phragmites (Tagrør). Plusia fe stue æ. Uden gule Tværlinier. Med 6 fine, hvide eller gullige, ofte dobbelte Længdelinier. 4—5 Ctm. Paa lave Planter Plusia gamma. 20. Nakkeskjoldet brunt, hornagtigt, med 3 sortagtige Længdelinier. Larven grøn med hvid Sidestribe eller brun med gul Sidestribe. 2,5 Ctm. Paa Convolvulus (Snerle) Emmelia trabealis. Uden fremtrædende Nakkeskjold 21. 39 21. Rødlig-brun, med mange gullig-hvide, slangebugtede Længdelinier. Ryglinien gullig-hvid, Sidestriben mørk rødbrun. 4 Ctm. Paa Trifolium (Kløver), Rumex (Skræppe) Euclidia mi. Fløj eisgrøn. Paa hver Side af Rygkarret 3 blege Længdelinier. Paa Polygala.. Prothymia viridaria. Tabel V.*) Oversigt over Larverne til Fam. 18. Geometridæ. Hvad der blev sagt om Tabel IV gælder ogsaa delvis her. Af vore 239 Arter mangler 74 i denne Tabel. 1. Larverne med 5 Par Fødder (Foruden Brystfødderne kun 2 Fodpar paa 9de og 12te Ring (Fig. 12))... 6. Pig. 1 2. Larve af Amphidasis betularius Larverne med 6 eller 7 Par Fødder. (Paa 7de og 8de Ring findes forkrøblede Fødder) 2. 2. Med 7 Par Fødder 3. Med 6 Par Fødder 4. 3. Det 3die Par Brystfødders Hofter betydelig forlængede og fortykkede. Den nedre Rand af de fire sidste Ringe med tykke, frynsede Hudfremspring. 3,5. Ctm Opisth og raptis luteolata. Det 3die Par Brystfødders Hofter normale; de to første Par Bugfødder stærkt forkrøblede. Med spidse Vorter. 4,5—5 Ctm. Gonodontis bidentata. •) Se I, s. 24. II 40 4. Paa Bugen store Vorter eller paa Siderne, oven- over Fødderne, korte Hudfrynser 5. Uden store Bugvorter og Hudfrynser. Glat. Hvidlig- grøn med ^ule Ringindsnit. 3 Ctm. Anisopteryx æscularia, 5. Hovedet sort. Paa Løvtræer. 2,5—4 Ctm. Metrocampa margaritaria. Hovedet lysebrunt, sortspættet. Paa Naaletræer. 2,5 Ctm Ellopia prosapiaria, 6. Paa nogle Ringe er Vorterne paa Ryggen eller paa Siderne forlængede til Pukler, Spidser eller Tappe eller sidder paa Tværvalke. Hovedet er ofte tvehornet eller tvespidset 7. Ingen Ringe er særlig udmærkede 41. 7. Forstørrede Vorter paa Ryggen og paa Siderne. Rygvorterne paa Ilte Ring ofte meget smaa, men spidse 8. Forstørrede Vorter kun paa Ryggen eller paa Siderne. 22, 8. Hovedet paa Issen med 2 Pukler eller Spidser. Larven langstrakt, lige tyk og 4,5—6 Ctm. lang eller paa 2den Ring tykkere, 3 Ctm. lang, oftest mfitrk rødbrun 9. Hovedet paa Issen glat 12, 9. Aandehullerne brune, omgivne af hvidlige Pletter. Hovedet tvespidset. 6te og 7de Ring paa Bugen med en stor, hvid, sortprikket Vorte, to lignende paa Siderne af 8de Ring og Ryggen af Ilte Ring. 5—6 Ctm Amphidasis betularius, Aandehullerne hvide, mørkkantede eller sorte .... 10. 10. 2den Ring fortykket, paa Siden med en stærk, sort Vorte og sort Tværbaand over Ryggen. 8de Ring med mørkebrun Tværvalk, der fortil er sort og gult begrænset. Ilte Ring med 2 smaa Rygspidser og sort Tværbaand. 3 Ctm. Eurymene dolabraria, 2den Ring ikke fortykket; paa Siden af 5te Ring en stor, stump Pukkel. Ilte Ring med 2 smaa Ryg- spidser. Aandehullerne hvidlige, med brun Kant. 11. 11. Bugen paa 6te Ring med 2 store, sorte Vorter. Hovedet mørkebrunt. 5,5—6 Ctm. Boarmiaroboraria, Bugen paa 6te Ring uden Vorter. Hovedet brunt med 4 brunlige Pletter. Foran Vortespidserne paa Ilte Ring 2 lyse Pletter. 4,5 Ctm. Boarmia consortaria, 12. Med Tværvalke paa Ryggen af en eller flere af de mid- terste Ringe (4 — 8) eller med en Tværrække af større Vorter paa den fortykkede 5te Ring, ved 41 if Siden af hvilken findes mere eller mindre tyde- lige, hvide Pletter 13, Uden Tværvalke 20. 13. Med en Tværrække af 4 større Vorter paa 5te Ring, uden Tværvalke 14. Med Tværvalke paa en eller to af de midterste Ringe (5te og 8de Ring). Hovedet bredere end 1ste Ring 16. Med Tværvalke paa 4de — 8de Ring. Vorterne frem- staaende, sorte paa Ryggen, hvide paa Siderne. 4de— Ilte Ring paa Siden med en kegleformet Tap, som i Spidsen bærer en Vorte. Paa Lav- arter paa Træer. 2,3 Ctm Boarmia lichenaria. 14. Paa urteagtige Planter. 5te Ring med 2 langagtige, hvide Pletter ved Forranden. Hovedet brungraat, hvidplettet. 2,2 Ctm Epione advenaria. Paa Løvtræer. Hovedet med en hvid Tværstreg... 15. 15. De 3 fine, gullige Ryglinier er afbrudte med sort paa 4de Ring. 2,7 Ctm Epione apiciaria. De 3 gullige Ryglinier er pletformet udvidede paa 5te — 8de Ring. De større, midterste Vorter paa 5te Ring omgivne af hvidt. 2,5 Ctm. Epione parallelaria. 16. 5te eller 8de Ring med Tværvalk 17. Baade 5te og 8de Ring med Tværvalk 19. 17. Kun 6te Ring med stor Sidepukkel. 8de Ring med Tværvalk. Halsbaandet sort, med 2 gule Pletter. Endefødderne med stærke Horisontalfremspring. 6 Ctm Ourapteryx sambucaria. Paa Siderne af 5te og 6te Ring en stor Pukkel. . . 18. 18. Kun 5te Ring med Tværvalk. 8de Ring med 2 sorte Spidser bagtil. Ilte Ring med 2 sorte Spid- ser fortil. Bugen paa 6te Ring med en Tværrække af 6 sorte Vorter. 5— 6 Ctm. Ennomos autumnaria. Kun 8de Ring med Tværvalk. Et Par Rygvorter paa 5te, 8de, 9de og Ilte Ring; Sidevorterne paa 2den Ring kegleformet forlængede. 6te Ring med 2 store Bugvorter. 4,5 Ctm Ennomos alniaria. 19. Foran den høje Tværvalk paa 5te Ring en stor, okkergul Plet. Sidevorterne paa 5te og 6te Ring brune. Endeklappen med hvide Vorter. 5 Ctm. Ennomos erosaria. Foran den høje Tværvalk paa 5te Ring ingen okker- gul Plet. Sidepuklerne paa 5te og 6te Ring sorte. Ilte Ring med 2 smaa, sorte Spidser. 4,5 Ctm. Ennomos quercinaria. II 42 20. Larven i en Sæk af Knopskæl. Vorterne paa Ryg- gen af 5te, 6te og 7de Ring og paa Siderne af 1ste — 4de og 8de Ring tapformet forlængede. Paa Siderne af 5te— 8de Ring gule og brune Længde- valke. 3 Ctm Euchloris pustulata. Larven ikke i en Sæk af Knopskæl. Sidepuklerne paa 5te Ring størst 21 . 21. De sorte Vorter med et stærkt, sort Haar. De bageste Rygvorter paa 3die— 10de Ring indad omgivne af gullige Smaapletter. Vorterne paa Ilte Ring meget store. 5 Ctm Phigalia pedaria. De store, sorte Vorter uden Haar, men fra 4de Ring af spidse. 1ste Ring paa Siden med 2 store, brungule Pletter. 4 Ctm Biston hispidaria. 22. Hoved og 1ste Ring tvespidsede 23. Hovedet ikke samtidig med 1ste Ring tvespidset, begge oftest uden Spidser 28. 23. Grøn, højst Bugfødderne rødlige. De brede, tre- kantede Endefødder med rødlige Horisontalfrem- spring. 3 Ctm. Paa Genista (Visse), Sarotham- nus (Gyvel) og Cytisus (Guldregn). Pseudoterpna pruinata. Grøn eller brun, med røde og brune Tegninger. . . 24. 24. Hovedet grønt eller gullig-grønt, bredt brunkantet. Spidserne paa 1ste Ring ikke røde 25. Hovedet grønt med røde Spidser eller brunt 26. 25. Lysegrøn, med flere smaa, røde Pletter paa hver Ring. Endeklappen bagtil med 2 smaa Torne. Paa Vaccinium (Bølle) Thalera putata. Grøn; paa hvert Ringindsnit store, rødbrune, gul- kantede Pletter, som paa de sidste Ringe danner en bred Ryglinie. 1,8 Ctm. Paa Birk, Genista (Visse) og andre urteagtige Planter. Thalera lactearia. 26. Hovedet grønt. Spidserne paa dette og 1ste Ring røde. Ryglinien rød 27. Hovedet brunt. Spidserne paa dette og 1ste Ring brune. Ringindsnittene fra 4de — 8de Ring med en sort Plet, der er omgivet af 4 hvide Punkter paa rød Grund. 2,5 Ctm Hemithea strigata. 27. Huden hvidlig kornet, lysegrøn. 2,5 Ctm. Paa Lyng, Birk, Pil Nemoria viridata. Huden ikke hvidlig kornet, gullig-grøn. 3 Ctm. Paa Åchillea (Røllike), Thy mus (Timian), Solidago (Gyldenris), Årtemisia (Bynke).. Thalera fimbrialis. 43 28. En af Midtringene (5te— 9de) særlig udmærket. ... 29. En af de sidste Ringe (Ilte og 12te) særlig udmær- ket. (Smlgn. ogsaa næste Afd.) 30. Flere Ringe særlig udmærkede 33. 29. 5te Ring med en Tværrække af 4 (2) større, sorte Vorter. 2,2—2,7 Ctm Se Epione (S. 41 og 49). 8de Ring med 2 mørkebrune, temmelig store Pukler, 4de og 9de Ring med 2 mindre Vorter. 3,5 Ctm. Boarmia luridata. 9de Ring kegleformet forhøjet. De 3 sidste Ringe paa Ryggen med mørke Pilpletter, der udadtil er okkergult begrænsede. 3,5 Ctm. Numeriapulveraria. 30. Ilte Ring skraaner opad bagtil og danner saaledes en flad Tværvalk, som er rødlig-gul, bagtil sortbe- grænset. 3,8 Ctm Boarmia crepuscularia. Ilte Ring med 2 større eller mindre Spidser 31. Endeklappen med 2 smaa Spidser 32. 31. Larven tyk, med lille, rundt Hoved. Holder sig om Dagen skjult paa Jorden. Ilte Ring med 2 smaa, hvide Spidser. 3 Ctm Gnophos obscuraria. Larven slank, ikke skjult om Dagen. Hovedet saa stort som 1ste Ring eller større. Ilte Ring med en temmelig høj Tværvalk og rødbrune Spidser. 4,5 Ctm Himera pennaria. 32. Lysegrøn eller gulgrøn, med gule Ringindsnit og Ryglinie. Hovedet graagrønt, sortrandet. 3 Ctm. Deilinia pusaria. Gulgrøn eller hvidlig-grøn, ligesom bestrøet med Mel. Ryglinien hvidlig, utydelig. Hovedet ikke sortrandet. 2 Ctm Deilinia exanthemata. 33. Larven i Hvilestillingen stærkt krummet og for- kortet paa Grund af Sammentrækning, saa at den synes meget tyk. Fra 3die Ring mod Hovedet mere eller mindre tilspidset 34. Larven i Hvilestillingen udstrakt 37. 34. 7de Ring med 2 lange, bagud krummede Horn, 5te og 6te Ring med 2 tapformede Vorter. 3,5 Ctm. Hygrochroa syringaria. Med kegleformede Vorter paa 2—4 Ringe. 3die Fodpars Hofter stærkt forlængede. Larven holder i Hvilen Hovedet og 2 Brystringe bøjede tilbage. Fødderne indtrukne, men dem paa 3die Brystring langt fremstrakte, hvorved 7de og 8de Ring stærkt forkortes og bliver tykke 35. 35. 5te Ring med 2 smaa, hvide, sortkantede Pletter. 3 Ctm Selenia bilunaria. II 44 5te Ring uden hvide Pletter 36. 36. Brystfødderne fortil glindsende sorte, bagtil gullige. 3 Ctm Selenia tetralunaria. Brystfødderne brune. 3,5 Ctm Selenia lunaria. 37. Grøn, med mere eller mindre store, røde Spidser paa 2den og 5te— 8de Ring. Ovenover Fødderne fra 9de— 12te Ring en tyk, rød Stribe. 3,5 Ctm. Geometra papilionaria. Ikke grøn, uden røde Spidser, med Tværvalke eller med spidse Pukler ved Siden af Ryggen 38. 38. Tværvalk kun paa 4de Ring. Endeføddernes Hori- sontalfremspring med mere eller mindre stærke Haar paa en Vorte 39. Tværvalke paa mindst 4de— 8de Ring (fint svovl- gule) eller kun paa 1 1te Ring 40. 39. Kun Ilte Ring med 2 smaa, gule Spidser. Vor- terne sorte, paa gullige Forhøjninger. 4 Ctm. Crocallis elinguaria. Spidse Vorter paa 4de— 9de og Ilte Ring, de forreste større. 5 Ctm Angerona prunaria. 40. Hovedet tvespidset, rødbrunt. Paa 1ste, 7de og 8de Ring 2 temmelig sidestillede, sorte, keglefor- mede Pukler. Ilte Ring med en flad Tvær- valk. 5,5 Ctm Biston strataria. Hoved og Ryg uden kegleformede Vorter og Pukler. 4de— 8de og Ilte Ring med en fin, gullig Tvær- valk Biston hirtaria. 41. Paa Træer eller Buske 42. Paa lave Planter, ogsaa Hindbær og Brombær.... 105. 42. I Spind mellem Blade eller i Galler 43. Fritlevende 51 . 43. Mellem Blade eller Blomster 44. I Galler paa Gran. Brunlig-rød, med 5 uregelmæs- sige, gule Længdelinier... Tephroclystia abietaria. 44. Endefødderne paa Ydersiden med en brun Horn- plet. Larven tyk 45. Endefødderne uden Hornplet 46. 45. Vorterne store, sorte, noget fremstaaende. Graa- brun, med dobbelt, hvid Ryglinie. Bag de sorte Aandehuller en orangegul Plet. 2 Ctm. Paa R hamnus (Vneiorn) Scotosia vetulata. Vorterne smaa. Hovedet brunt, sortprikket. Ryg- linien fin, hvid. Sidelinien bred, smudsig rødlig- hvid. Siden uden orangefarvede Pletter. 2,5 Ctm. Paa Pil, Vaccinium (Bølle! .. . Eucosmia undulata. 45 46. Dyret mere eller mindre gennemsigtigt, i det mindste Hoved og Fødder. Det lader sig falde, hængende i en Traad. 2 Ctm 47. Dyret ikke gennemsigtigt; spinder ingen Hejsetraad. 49, 47. Vorterne yderst smaa, uden Haar 48. Vorterne smaa, med meget korte Børster. Blegt gullig-grøn, med rødlige Ringindsnit Chloroclystia rectangulata. 48. Alle Fødder grønne. Hovedet lysegrønt, hos den unge Larve sort Cheimatobia brumata. Brystfødderne sorte. Hovedet næsten helt mørke- brunt eller sort Cheimatobia boreata. 49. Blegt gulgrøn, tyk. De gule Aandehuller under den gule eller den orange Sidelinie. 2— 2,5 Ctm. Paa Prunus spinosa (Slaaen) og Rhamnus (Vrie- torn) Triphosa dubitata. Ikke grøn 50. 50. Mørkebrun. De sortkantede Aandehuller i den gule Sidelinie. Paa Birk Larentia hastata. Rødlig-graa, jordfarvet, oftest uden Længdelinier. Aandehullerne store, sorte. Paa El. Larentia autumnalis. 51 . Vorterne store 52. Vorterne smaa eller utydelige 59. 52., Vorterne sorte eller brune. Larven temmelig slank, cylindrisk 53. Vorterne hvide, gulgrønne eller gullige 55. 53. Vorterne meget store, med stærke, sorte Børster, ogsaa det gulbrune Hoved med store, sorte Vorter. 2,5 Ctm. Paa Stikkelsbærbuske. Thamnonoma wauaria. Vorterne uden Børster; Hovedet uden Vorter. Paa Løvtræer 54. 54. Vorterne sorte. Siderne ensfarvet grønne. 3 Ctm. Ephyra porata. Vorterne brune, lyskantede. Sidelinien fra 4de Ring af bred, hvidgul, afbrudt. 2,5—3 Ctm. Ephyra pendularia. -55. Vorterne hvide, uden Børster. 2,5—3 Ctm; slank. 56. Vorterne gulgrønne eller gullige, med Børster. 1,5— 2 Ctm.; temmelig tyk 58. 56. Hovedet orangegult, paa begge Sider med en sort Plet. Larven ruller sig sammen som en Blad- hvepselarve. Sidelinien rosa. 2,5 Ctm. Paa Rosa Larentia badiata. 46 Hovedet brunt, med 2 sorte eller hvide Streger i Ansigtet. 2den Ring med et sort Tværbaand. . . 57. 57. Sidelinien bred, hvidlig, fra 4de Ring af afbrudt af sorte Striber. Hovedet lysebrunt, med 2 sorte Streger. Paa Vaccinium (Bølle), Poppel og Pil Lygris populata. Uden Sidelinie. Hovedet brunt med 2 hvide, brun- kantede Streger. Paa Ribs- og Stikkelsbærbuske. Lygris prunata. 58. Grøn; de 3 Ryglinier temmelig tykke, gullige. Uden Sidelinie. Paa El og Birk. ... Larentia obliterata. Lysegrøn; Ryglinien bred rødbrun, paa 6te— 8de Ring udvisket, paa 4de— 8de paa hver Side med en stor, rødbrun Plet. 1,5 Ctm. Paa Bøg og Avnbøg Asthena candidata. 59. Grundfarven grøn, med forskellige Iblandinger. ... 60. Grundfarven ikke grøn 86. 60. Paa Naaletræer 61. Paa Løvtræer eller Buske 67. 61 . Hovedet grønt 62. Hovedet ikke grønt 64. 62. Hovedet med 3 hvide Streger. Mørkegrøn, med 5 fortil hvide, bagtil gullige Længdelinier. 2,6—2,8 Ctm Bupalus piniarius. Hovedet uden Streger 63. 63. Lysegrøn, med 3 trekantede, rødlig-brune Pletter paa Siderne af de mellemste Ringe. 2,5 Ctm. Semiothisa alternaria. Grøn; den mørkebrune Ryglinie hvidkantet, ud- visket paa de mellemste Ringe. 2,5 Ctm. Larentia variata. 64. Kort og sammentrængt. Sideryg- og Sidelinie citron- gule, den sidstnævnte oventil bredt rødbrunt kantet. 2 Ctm. Paa Juniperus (Enebær). Larentia juniperata. Slank, 2,5 Ctm 65. 65. Lysegrøn med 3 trekantede, rødlig -brune Pletter paa Siderne af de mellemste Ringe. 2,5 Ctm. Semiothisa alternaria. Uden trekantede Pletter paa Siderne 66. 66. Hovedet med grønligt Anstrøg, sort og brunplettet. Semiothisa signaria. Hovedet gulbrunt Semiothisa liturata. 67. Endefødderne med Horisontalfremspring 68. Endefødderne uden Horisontalfremspring 76. 47 II 68. Endefødderne eller Horisontalfremspringene med rødt eller rosa Anstrøg, eller svovlgule 69. Disse Karakterer findes ikke 74. 69. Horisontalfremspringene lange og spidse. Larven slank, 2,5 — 3 Ctm., gulringet 70. Horisontalfremspringene middellange. Larven kor- tere, sammentrængt. Hovedet lille, undertiden hjærteformet 72. 70. Vorterne hvide, mørkringede, med Haar. Hovedet matgrønt, spredt haaret Larentia truncata. Vorterne næppe synlige, ikke hvide, uden Haar. Hovedet gulgrønt eller violet, uden Haar 71. 71. Lysegrøn, med fine, blege Længdelinier, uden vio- lette Tegninger. Paa Rosa Larentia fulvata. Ryggen gulgrøn, med violet Tegning. Paa forskel- lige Løvtræer Larentia siterata. 72. Horisontalfremspring og Sidelinie svovlgule. Hove- det hjærteformet med gule Spidser. Lobophora halterata. Horisontalfremspringene med rosa Anstrøg 73. 73. Mørkegrøn, med hvid Sidestribe. Om Forsomme- ren Lobophora carpinata. Hvidlig-grøn eller æblegrøn, med 3 hvide Ryglinier. Om Efteraaret Lobophora sexal isata. 74. 1ste Ring gullig eller alle Ringe bagtil gule. 3 Ctm. Boarmia cinctaria. Uden gule Ringe 75. 75. Hovedet oventil tvespidset, gulligt, paa hver Side med en brunrød Plet. 3 Ctm. Om Efteraaret. Larentia corylata. Hovedet rundt, æblegrønt ligesom Dyret selv. 2,8 Ctm. Paa Forsommeren Larentia bicolorata. 76. Hovedet grønt, graagrønt eller gulgrønt 77. Hovedet brunt, gulbrunt, rødbrunt eller lysegult. . . 83. 77. Hovedet ensfarvet, uden Tegning 78. Hovedet mørkkantet eller plettet 82. 78. Aandehullerne okkergule eller hvide, omgivne af en lysebrun Ring. Hovedet mindre end 1ste Ring, undertiden indtrukket. Larven tyk 79. Aandehullerne lysebrune, meget smaa. Hovedet saa stort som 1ste Ring 81. 79. Aandehullerne okkergule 80. Aandehullerne hvide, brunkantede. Larven fløjels- grøn, uden Ryglinie. 3 Ctm. Om Foraaret. Larentia dilutata. 31 48 •80. Alle Fødderne som Kroppen gulgrønne. Sidelinien gul og orange. 2 Ctm. Paa Rhamnus (Vrietorn). Triphosa dubitata. Endefødderne rødbrune, de øvrige grønne. Grøn, med gullige Ringindsnit. Sidelinien bleggul eller hvid. 2,8 Ctm. Paa Rhamnus (Vrietorn). Scotosia rhamnata. -81. Endeklappen med 2 smaa Spidser. Gulgrøn eller hvidlig-grøn, hvidt bestøvet. Deilinia exanthemata. Matgrøn, Ryglinien bred, mørkegrøn, fint hvid- kantet. Sideryglinien og den dobbelte Sidelinie fint hvid. 2,5 Ctm. Paa Prunus spinosa (Slaaen). Hibernia rupicapraria. ^2. Hovedet brunkantet. Grøn, med en Række brune, hjærteformede Pletter paa Ryggen. 2,5—3 Ctm. Semiothisa notata. Hovedet med 2 brunrøde, kileformede Pletter. Fløjels- grøn. Rygstriben bred, rødbrun, fra 4de Ring af oftest opløst i Pletter. 3 Ctm Bapta temerata. Hovedet paa Forsiden hvidt, paa Issen brunplettet. Fløjelsgrøn. Længdelinierne fine, gullige eller hvidlige. 2,5 Ctm Ephyra annulata. 53. Hovedet lysegult med 2 mørke Streger. Mørk græs- grøn, med gule Ringe. 3 Ctm. Abraxas marginata. Hovedet brunrødt eller brunt 84. 54. Uden farvede Længdelinier, men med Pletter eller hvide Punkter 85. Med farvede Længdelinier paa Siderne. Smudsig- grøn. Ryggen med brune Punkter og Streger. 3 Ctm Hibernia leucophæaria. 85. Blegt æblegrøn, fin hvidt punkteret. Endeklap, Endefødder og Bug rødlige. 2 — 2,5 Ctm. Ephyra lineata. Mørkegrøn. Paa Ryggen fra 5te — 7de Ring (sjæld- nere til Ilte Ring) 2 røde, hvidlig- eller gul- kantede Punkter. 2,5—3 Ctm. Paa Evonymus (Benved) Abraxas adustata. 86. Paa Naaletræer 87. Paa Løvtræer 88. -87. Sidelinien hvidlig; derover de lysebrunt kantede Aandehuller i gullige Pletter. 2 Ctm. August — September Tephroclystia pusillata. Sidelinien gul eller lys rødbrun, sjældent hvid, nedadtil bredt sortkantet. 1,6 Ctm. Maj— Juni. Tephroclystia lanceata. 49 II 88. Vorterne store eller afstikkende farvede (hvide). . . 89. Vorterne smaa (undertiden enkelte spidse) eller utydelige 95. 89. Vorterne sorte, med stærke, sorte Børster. Side- linien højgul eller orange. Larven paa Stikkels- bærbuske 90. Vorterne i det højeste med brune Børster. Larven paa andre Planter 91 . 90. Med en Række bredt firkantede, sorte Pletter paa Ryggen. Hvidgul, paa Siderne gullig. 3— 4 Ctm. Abraxas grossulariata. Uden sorte Pletter paa Ryg og Sider. Hovedet lyst gulbrunt, med store sorte Vorter. 2,5 Ctm. Thamnonoma wauaria. 91. Paa Rhamnus (Vrietorn) i en Bladtut. Mørk graa- brun med hvidlige Længdelinier. Rødgule Plet- ter ved Siden af de sorte AandehuUer. 2 Ctm. Scotosia vetulata. Paa Asp, Birk, Pil, El eller Eg 92. 92. Vorterne paa 5te Ring større end paa de andre Ringe 93. Vorterne paa 5te Ring ikke større end paa de andre Ringe 94. 93. Ryglinierne afbrudte af sort paa 4de Ring. 2,7 Ctm. Epione apiciaria. Ryglinierne pletformet udvidede paa 5te— 8de Ring. 2,5 Ctm Epione parallelaria. 94. En bred, hvidgul, afbrudt Sidelinie fra 4de Ring af. Hovedet med 2 gule Streger. 2,5—3 Ctm. Ephyra pendularia. Uden Sidelinie, Paa Siderne af 4de — 9de Ring 2 sortagtige, fortil gulkantede Skraastriber paa hver Ring, Hovedet med 4 sortagtige Længdestreger. Ephyra punctaria, 95. Hovedet sort. Blaalig-hvid til gullig, med 7 brede, blaasorte Længdelinier, der undertiden er op- løste i Pletter, sjælden helt mangler, 2,5 Ctm. Abraxas sylvata. Hovedet gullig-graat eller brunt, ofte mørkt tegnet. 96. 96. Vorterne noget spidse, særlig paa Ilte Ring. Aande- hullerne hvide, sortkantede. Hovedet topuklet. Endeklappen med stærke, sorte Børster. 3—3,5 Ctm Boarmia repandata. Vorterne ikke spidse 97. Klocker: Sommerfugle. II. 4 II 50 97. Sidelinien bred, gul, midt paa Ringene pletformet udvidet eller afbrudt af anderledes farvede Ringe. 98, Sidelinien anderledes eller manglende 99. 98. Ilte Ring med en bred, sortagtig Tværstreg; de øvrige Ringe med smaa, sorte Pletter, der paa 4de og 7de Ring er skraa. 2 Ctm. Hibernia marginaria. Mørkebrun, med fine, gule Ryglinier, der er ud- viskede paa Midtringene. 2,5 Ctm. Paa Birk. Larentia hastata, 99. Aandehullerne hvide, mørkebrun- eller sortkantede, eller hvidlige 100. Aandehullerne anderledes 102. 100. Nakkeskjoldet hornet, smalt, brunt, sortkantet. Ende- fødderne udvendig med Hornplade. 2,5 Ctm. Om Efteraaret paa Pil og Vaccinium (Bølle). Eucosmia undulata. Nakkeskjoldet ikke hornet. I Juni. 3 Ctm 101. 101. Grønlig-brun eller rødbrun, med fine, gullige Vor- ter paa Ryggen. Sidelinien bred, grønlig-brun, oventil hvidkantet; deri de hvidlige Aandehuller. 3 Ctm Hibernia aurantiaria. Gul, undertiden paa Ryggen af 1ste — 3die Ring og Siderne delvis eller helt rødlig-brun. Side- linien mangler eller bestaar af brune Pletræk- ker; i den øverste findes Aandehullerne, 3 Ctm. Hibernia defoliaria, 102. Aandehullerne store, sorte 103. Aandehullerne smaa, brune eller brunkantede. ... 104. 103. Graagul, slank. Alle Længdelinier fint sorte, ofte hvidkantede. Vorterne næppe synlige. 3 Ctm. Om Foraaret og Forsommeren paa Pil, Asp, Vaccinium oxycoccos (Tranebær). ... Lygris testata, Rødlig-graa til smudsig gul. Længdelinier næppe synlige. Vorterne tydelige, sorte, gulringede, med brunlige Haar. 2,2 Ctm. Om Efteraaret paa El. Larentia trifasciata. 104. Ryglinien mørk, paa 5te— 8de Ring bredt hvidkantet. 2,5 Ctm. Paa Slaaen Hibernia rupicapraria. Ryglinien utydelig, hvidgul, fint sortkantet. Paa de mellemste Ringe 4 smaa, hvidgule Pletter paa hver. 2,5 Ctm. Paa El og Birk. Boarmia punctularia. 105. Endefødderne med Horisontalfremspring 106. Endefødderne uden Horisontalfremspring 110. 51 106. Grøn, med gullige Ringindsnit 107. Ikke grøn (graa, gullig-graa eller brun) 109. 107. Hovedet gult. Vorterne grønne. Larven blaalig- grøn, med mørk Ryglinie. 3 Ctm. Paa Galium (Snerre), Asperula Larentia dotata. Hovedet grønt 108. 108. Grøn, med 4 fine, hvidlige Ryglinier. Vorterne sorte. 3 Ctm. Paa Hypericum, Årtemisia (Bynke), Genista (Visse) Boarmia cinctaria. Matgrøn, uden hvide Længdelinier. Vorterne hvide. 2,5 Ctm Larentia truncata. 109. Bugen med 7 fine, gullige Længdelinier. 4 Ctm. Scoria lineata. Bugen med bred, brun Midtstribe; ved Siden af 2 brune, dobbelte Sidelinier. 3,2 Ctm. Perconia strigillaria. 1 10. Vorterne store eller temmelig store 111. Vorterne smaa, utydelige 119. 111. Vorterne sorte; Aandehullerne sorte 1 12. Vorterne hvide eller grønne; Aandehullerne ikke sorte. 1 13. 112. Hovedet brunt, med 2 hvide Længdestreger. 2,5 Ctm Larentia ocellata. Hovedet brunt, sortprikket. 2 Ctm. Larentia viridaria. 1 13. 3—3,5 Ctm 114. 2—2,5 Ctm 115. 114. Grøn, tyk. Hovedet grøngult. Vorterne store, hvide, med temmelig lange, brune Børster. Paa Malva (Katost) Ortholitha cervinata. Askefarvet eller grønlig. De hvide Vorter uden Børster. Hovedet lysebrunt med 2 sorte Streger. Paa Vaccinium (Bølle) . Lygris populata. 115. Rygvorterne grønne, med temmelig lange, gullige Haar. 2,5 Ctm. Paa Hindbær og Brombær. Larentia albicillata. Rygvorterne hvide, med korte Børster 116. 116. Nakkeskjoldet gulligt, med sorte Punkter og Pletter. 117. Nakkeskjoldet anderledes 118. 117. Paa 4de — 8de Ring mørke Trekanter, der udad er begrænsede af uregelmæssige, lyse Pletter. Paa Atriplex (Melde), Chenopodium (Gaasefod). Larentia comitata. De mørke Ryglinier paa 6te— 8de Ring pletformet afbrudte og dannende Skraastriber. Paa Primula, Lamium (Døvnælde). ... Larentia quadrifasciaria. 118. Hovedet gulgraat, med sort Pandetrekant. Larentia sociata. 52 Hovedet brunt, fortil med 3 hvidlige, tykke Længde- striber. Larentia bilineata. 119. Paa Blomster, i Frøkapsler eller mellem Blade; oftest 2 Ctm. eller mindre. Hovedet lille, af- rundet (smlgn. ogsaa næste Afd.) 120. Paa Blade; oftest over 2 Ctm 132. 120. Nakkeskjold og Endeklap sorte, brune eller rødlige. 121. Nakkeskjold og Endeklap ikke fremtrædende far- vede 125. 121. Endefødderne paa Ydersiden med brune Hornplader. 122. Endefødderne paa Ydersiden uden brune Horn- plader 124. 122. Hovedet glindsende sort. 1,5 Ctm. Paa Blomster af Rhinanthus (Skjaller) Larentia albulata. Hovedet brunt 123. 123. Gullig-grøn, med mørkt gennemskinnende Rygkar. 1,2 Ctm. Om Foraaret mellem Blade af Vaccinium (Bølle) Chloroclystia debiliata. Rosa, rødlig-brun, grøn eller gulbrun. 1,8 Ctm. Om Efteraaret paa Blomster af Senecio (Brand- bæger), Åchillea (Røllike), Årtemisia (Bynke), Solidago (Gyldenris) o. a. Kurvblomstrede. Tephroclystia absinthiata. 124. Hoved og Nakkeskjold glindsende sorte. Larven tyk, 1,4 Ctm. Paa Lamium (Døvnælde), Galeopsis, Stachys Larentia alchemillata. Hovedet brunt. 1ste Ring rød. 1,8 Ctm. Paa Calluna (Lyng) Tephroclystia nanata. 125. Larven tyk og kort 126. Larven slank 128. 126.1 Frøkapsler af Nellikeblomster eller paa Linaria. 127. Paa Euphrasia (Øjentrøst). Grøn, med bred, rød- lig Rygstribe. Om Efteraaret... Larentia adæquata. 127. 1 Frøkapsler af Nellikeblomster {Silene, Lychnis). Hovedet mørkebrunt. Gullige Vorter. Tephroclystia venosata. Paa Linaria. 2 Ctm. Hovedet brunt, sortprikket. Vorterne sorte Tephroclystia linariata. 128. Hovedet meget lille, afrundet. Larven fortil tyndere, 2 Ctm., med Tværfolder 129. Hovedet saa bredt som 1ste Ring. Larven regelmæs- sig cylindrisk. 2,6—2,8 Ctm. Rødlig-grøn, okker- gul eller brun Ematurga atomaria. 129. Vorterne meget smaa eller utydelige, med korte, brunlige Børster 130. Vorterne forholdsvis store, hvidlige eller hvidkantede. 131 . TAVLE I 15. Acherontia atropos. 20. Sphinx convolvuli. 22. Deilephila nerii (Formindskede til ^). 53 II 130. Aandehullerne store, brunringede. Larven gullig eller blaalig-grøn, uden Tegning eller med mørke, afbrudte Tegninger, eller grønlig- eller rødlig- hvid, med mørkt purpurrøde Linier, der paa Ryg- gen danner Trekanter. Paa Kurvblomstrede og Skærmplanter Tephroclystia oblongata. Aandehullerne smaa, brune. Lysere eller mørkere grøn eller lysebrun, med mørk Ryglinie, der paa de første og sidste Ringe løber lige eller mangler, paa de øvrige Ringe danner Trekanter. Sidelinien hvid, tæt afbrudt af rødt eller rødbrunt. Paa Arte- misia (Bynke) Tephroclystia innotata. 131. Aandehullerne temmelig store, gullig-brune, hvid- kantede. Hovedet gullig-grønt eller lysebrunt. Tephroclystia satyrata. Aandehullerne meget smaa, brunkantede. Hovedet blegbrunt, mørkprikket, med gullig Pandetrekant og 2 Længdestreger Tephroclystia castigata. 132. Larven grøn eller grønlig, i det mindste paa Bugen 133. Larven ikke grøn 144. 133. Hovedet af grøn eller gulgrøn Grundfarve 134. Hovedet ikke grønt, oftest brunligt eller hvidgult, sortprikket 139. 134. Ringindsnittene gullige eller hvidgule 135. Ringindsnittene ikke gullige 136. 135. Ryglinien blodrød, kun sammenhængende paa Bryst- ringene, ellers afbrudt. 2,5 Ctm. Paa Impatiens (Balsamin) Lygris reticulata. Ryglinien mørkegrøn Larentia didymata. 136. Meget tynd, de benbærende Ringe forkortede. Ryg- gen kødfarvet eller gullig. Bugen lysegrøn. 2,5 Ctm Acidalia rubiginata. Tykkere 137. 137. Ryggen med mange fine, sorte Linier. Paa Pteris aquilina (Ørnebregne) Phasiane petraria. Ryglinierne fine, hvide eller gule 138. Ryglinien graa, fint hvidkantet. Mørkegrøn. 2,2 Ctm. Paa Genista (Visse), Sarothamnus (Gyvel), Cyti- sus (Guldregn) Chesias rufata. 138. Hovedet grønt, med hvid Vinkeltegning. 2,8 Ctm. Paa Stachys (Galtetand), Mentha (Mynte), Lamium (Døvnælde) etc Venilia macularia. Hovedet gulgrønt eller brunt, rødlig-brunt stænket, uden hvide Streger. 2,6—2,8 Ctm. Paa Calluna (Lyng), Rumex (Skræppe), Genista (Visse), Årte- m/s/a (Bynke), Onon/s (Krageklo). Ematurga atomaria. ir 54 139. Med gule Ringindsnit 140. Uden gule Ringindsnit 141. 140. Ryglinierne smeltede sammen til en bred, rødbrun Stribe, der er gulkantet. 2,2 Ctm. Paa Polygonum (Hindeknæ), Rumex (Skræppe). Lythria purpuraria. Ryglinierne lysere eller mørkere grønne. 2,5 Ctm. Paa Taraxacum (Mælkebøtte) etc. Larentia vespertaria. Larven blank, blaaliggrøn, fint sortprikket. De sorte Aandehuller i en bred, gul Fodstribe. 3,5 Ctm. Biston zonarius. 141. Sidelinien bred, sortegraa, paa de mellemste Ringe utydelig. Ryglinien sort, hvidgult kantet, ofte op- løst i Trekanter, som bagtil bliver større. 2,5 Ctm. Paa Korsblomster Larentia fluctuata. Sidelinien bred, hvid eller gul, oftest mørkkantet. . 142. 142. Ryglinien temmelig bred, sortagtig, hvidlig kantet, undertiden afbrudt af lyse Pletter 143. Ryglinien fin, gullig. Se Ematurga atomaria. (S.52og53). 143. Hovedet brunligt, med sorte eller hvide Linier. Bugen grøngraa, med 6 fine, hvide Linier. 2—2,2 Ctm. Paa Trifolium (Kløver), Medicago (Snegle- bælg) Phasiane clathrata. Hovedet gult, brunprikket. Bugen hvidgrøn, de mellemste Ringe med 3 hvide Linier. 2,5 Ctm. Paa Sarothamnus (Gyvel) Chesias spartiata. 144. Nakkeskjold eller Endeklap (undertiden begge) ud- mærkede ved særlig Farve, Tegning eller Børster. 145. Nakkeskjold og Endeklap ikke afvigende farvede eller udmærkede 156. 145. Hovedet paa Issen tvepuklet eller temmelig dybt indskaaret 146. Hovedet afrundet paa Issen 148. 146. Valseformet, 3—3,5 Ctm. AandehuUerne hvide, sortkantede Se Boarmia repandata. (S. 49). Affladet, 2,5 Ctm. AandehuUerne sorte eller brune, over Sidelinien 147. 147. AandehuUerne smaa, brune. Gul, rødlig-brunt stæn- ket. Bugen med en hvidlig Trekant paa 4de — 8de Ring. Paa vissent Løv Acidalia aversata. AandehuUerne store, sorte. Brunlig-gul, mørkt prikket. Bugen hvidlig, uden Tegning. Paa saftige, urteagtige Planter Acidalia im.mutata. 148. Larven meget slank; 3,5 Ctm; de forreste og bageste Ringe meget forkortede. Ruller sig ved Berøring proptrækkeragtig sammen. Gulbrunlig eller graa, 55 II med stærke Tværfolder. Sidekanten besat med smaa, stive, gulagtige Torne. Paa Genista (Visse). Rhodostropiiia vibicaria. Larven anderledes 149. 149. Nakkeskjold og Endeklap uden farvede Linier eller Kanter 150. Nakkeskjoldet med hvide eller sorte Linier eller Kanter 1 53. 150. Med skarp Sidekant, fortil tyndere og fladere; paa Planteaffald. 2,5 Ctm Acidalia virgularia. Uden skarp Sidekant; ikke affladet, slank. 3 Ctm. 151. 151. Paa Galium (Snerre) 152. Paa Vaccinium oxycoccus (Tranebær). Graagul, alle Længdelinier fint sorte Lygris testata. 152. Hovedet lyst gullig-brunt, med mørke Prikker; Pandetrekanten bredt sortkantet. . . Larentia galiata. Hovedet gullig-graat, brunprikket, med 2 gule Linier. Mesotype virgata. 153. Nakkeskjoldet med 4 sorte Længdestriber eller bredt sortkantet 154. Nakkeskjoldet hvidt eller gult tegnet 155. 154. Nakkeskjoldet bredt sortkantet. Se Eucosmia undu- lata. (S. 44 og 50). Nakkeskjoldet fortil hvidligt, med 4 sorte Længde- linier. 3 Ctm. Paa Calluna (Lyng), Genista (Visse), Sarothamnus (Gyvel). Ortholithaplumbaria. 155. Nakkeskjoldet brunt, med 3 hvide Længdelinier. 2,5 Ctm Larentia montanata. Sort, med 6 gule Ryglinier, der er afbrudte paa de mellemste Ringe. Nakkeskjoldet sort, fortil bredt hvidkantet, med lys Midtlinie. 3 Ctm. Paa Vacci- nium uliginosum (Mosebølle). Arichanna melanaria. 156. Ryggen med trekantede eller rhombeformede Teg- ninger eller med Punkter, der er grupperede i Krydsform (x) 157. Ryggen uden saadanne Tegninger 159. 157. Disse Tegninger uden hvide Pletter og Streger. Larven meget slank, 3 Ctm., lysegraa ; med Kryds af Punkter og antydede rhombeformede Tegnin- ger. Paa Galium (Snerre) og Asperula. Acidalia remutaria. Tegningerne paa Ryggen med hvidt 158. 158. Hovedet brungraat, paa Siderne sort og hvidstribet. 2,5 Ctm Larentia ferrugata. Hovedet brunt, næsten firkantet, med 2 sorte Streger. 3 Ctm. Paa Rumex (Skræppe), Åtriplex (Melde). Timandra amata. 56 159. Med mere eller mindre stærkt fremtrædende Side- kant eller med Tværfolder eller uden Linietegning. 160. Anderledes 164. 160. Med stærkt fremtrædende Sidekant. 9de Ring i Midten hvidlig-gul, iøvrigt mørk træfarvet. 1,7 Ctm. Paa Mos og raaddent Løv Acidalia dilutaria. Sidekanten svag eller manglende. Med mere eller mindre stærke Tværfolder. 3 Ctm 161. 161. Uden Tegning. Graabrun, kun Sidekanten noget lysere; 4 spidse Rygvorter paa hver Ring. Paa Taraxacum (Mælkebøtte), især visne Planter. Acidalia bisetata. Med Tegning 162. \62. Paa Hypericum, ofte paa Blomsterne. Anaitis plagiat a. Paa Thymus (Timian), Origanum (Merian) og Calluna (Lyng). 3 Ctm 163. ' 163. Gul, tæt rødlig-brunt punkteret. Ryglinien hvidgul, fortil rødbrunt-, bagtil sortkantet, i Midten ud- visket Acidalia immorata. Lergul. Ryglinien dobbelt, fint sort. Acidalia decorata. Graa. Rygstriben rødlig, mørkkantet. . Acidalia ornata. 164. Aandehullerne hvide, sortkantede 165. Aandehullerne sorte 166. 165. Hovedet gulbrunt eller mørkebrunt, med hvid Side- streg. 2—2,2 Ctm. Paa Trifolium (Kløver), Medi- cago (Sneglebælg) Phasiane clathrata. Hovedet sortplettet. Paa Vaccinium (Bølle). 2 Ctm. Thamnonoma brunneata. Larven temmelig plump, bagtil tykkere. 3 Ctm. Udvoxen inden Maj Maaneds Udgang 167. Larven slank; ikke udvoxen før Juni 169. 167. Bag hvert Aandehul en lille, brun, vorteagtig Plet. Ortholitha limitata. Uden farvet Plet bag Aandehullerne 168. 168. Hvidgraa eller blegt gulgraa. Den mørke Ryglinie hvidligt kantet, udvisket. ... Ortholitha plumbaria. Mørk askegraa, med 3 mørkebrune Punktstriber, delvis med sorte Streger og Pletter. Ortholitha moeniata. 169. Hovedet gulligt, sortprikket eller sortkantet 170. Hovedet brunt eller gulgrønt, rødligt stænket. Ryg- linien fin, gul, oftest udvisket. Se Ematurga ato- mar i a. (S. 52, 53 og 54). 170. De bageste Ringe lysere end de forreste. Bugen med en fin, brun Midtlinie, der er hvidgult kantet. 2,8 Ctm. Paa Korsblomster o. a. Larentia fluctuata. 57 II Larven bagtil ikke lysere, rødbrun. Bugen med bred, gul, sortkantet Midtlinie. 2,5 Ctm, Larentia tristata. Tabel VI.*) Oversigt over Larverne til Fam. 22. Zygænidæ, og Fam. 25. Sesiidæ. 1, Larven i det indre af Træer, Hindbær og urteagtige Planter. Hvidlig eller benfarvet, med mørkt Hoved og mørkt Nakkeskjold. Enkelte Haar. 9. Larven fritlevende, tyk, valseformet, gul eller grøn- lig med sorte Pletrækker, oftest paa Ærteblom- strede, eller af anden Farve, kun med 1 sort Pletrække eller med livligt farvede Længdestriber. (Fig. 13) 2. Pig. 1 3. Larve af Zygæna. 2. Med 2—4 Længderækker af sorte Pletter eller Punkter. Oftest grøn eller gul, fint og kort be- haaret 3. I det højeste med 1 sort Pletrække midt paa Ryg- gen, eller anderledes. Behaaringen paa Vorter. . . 8. 3. Hovedet med hvid Tegning Zygæna scabiosæ. Hovedet uden hvid Tegning 4. 4. Uden lys Ryglinie 5. Med hvid eller hvidlig Ryglinie. Zygæna loniceræ. Q. 5. Med 2 Rækker tykke, sorte Pletter. Zygæna purpuralis. Med 4 Rækker sorte Pletter 6. 6. De sorte, smaa Pletter paa Siderne er forneden *) Se I, s. 24. II 58 forbundne med hinanden ved Buer, saa at der fremkommer u-formede Tegninger 7. De sorte Sidepletter er ikke forbundne med hinan- den ved Buer Zygæna loniceræ. cf" 7. Guldgul. 2,8— 3 Ctm Zygæna filipendulæ. Bleggul eller gulgrøn. Mellem Ryg- og Sidepletterne en gul Punktrække. 2 Ctm Zygæna trifolii. 8. Kødfarvet eller rødgul. Paa Ryggen en Række sorte rudeformede Pletter. Sidelinien sort Ino pruni. Gullig-graa, med sort Ryglinie og paa hver Side af denne en Række langagtig-runde, gule Pletter. Siderne bredt kirsebærrøde, nedentil okkergule. Ino statices. ^. I Ved eller under Bark af Poppel og Pil. Ryggen hvælvet, Bugen flad. 4 — 5 Ctm. Trochilium apiforme. I andre Træer og i Buske, ogsaa i Rødderne af urteagtige Planter. Cylindrisk, undertiden fortil og bagtil affladet 10. 1 0. Med hornet Nakke- og Endeskjold. I Rødder og 2- Aars Stængler af Hindbær Bembecia hylæiformis. Kun med hornet Nakkeskjold. Ikke i Hindbær.... 11. 11. I Træer og Buske 12. I Rødder og Stængler af urteagtige Planter 15. 12. I El og Birk 13. I Ribs og unge Grene af Hassel. Sesia tipuliformis. I Pilestubbe og Grene Sesia formicæformis. I Egestubbe, især under Barken. . Sesia vespi formis. 13. Nakkeskjold og Hoved brunrøde. 3 — 4 Ctm. I El, særlig unge Stammer Sesia spheci formis. Nakkeskjoldet gulbrunt 14. 14. Hovedet lysebrunt. 2,5 — 3 Ctm. I Birk, sjælden El. Sesia culiciformis. Hovedet mørkerødt. I Birk, mest i syge, etaarige Planter Sesia scoliæformis. 15. I Armeria (Engelskgræs) og Calluna (Lyng). Hove- det rødbrunt med mørk Pandetrekant. 1,8 Ctm. 1 Rødder af ældre Planter.... Sesia muscæformis. I Rødder af Ærteblomstrede. Hovedet sorttegnet. 2 Ctm Sesia ichneumoni formis. 59 II 7. Sphingidæ (Aftensværmere). Øjnene nøgne. Palperne oprette, med tætte, frem- staaende Skæl. Følerne prismatiske, tykkere paa Midten eller udover Midten, hos (f paa de to nedadvendte Sider med Skraarækker af smaa Børster. Brystet tæt haaret paa Unders. Laarene tæt haarede. I Forv. anastomoserer 1 a og 1 b et kort Stykke fra Udsprin- get og er forenede lige til Indervinklen, 6 fra 8, 9 mangler (undtagelsesvis hos enkelte Individer tilstede). I Bagv. udgaar 5 fra Midten af Tværribben, parallel med 4, 6 og 7 udgaaende fra samme Punkt eller paa fælles Stilk; 8 forbundet ved en skraa Tværribbe med Radius før Midtcellens Midte, og forløber mere eller mindre nær 7 udover Midtcellens Forhjørne. (Fig. 14). Larverne nøgne, med et Horn eller en Forhøjning paa næstsidste Ring. (Fig. 2). De for- vandler sig i eller paa Jorden til ^. , ^.. , ^ . ^ . „. en Puppe, der hos de fleste ^^g- * 4- Ribbernes Forløb i Vin- Arter overvintrer. S®''"® ^°^ Sphmx (Hyloicus) pina- stri. (Efter Hormuzaki). Oversigt over Slægterne. 1. Snablen hornagtig, synlig mellem Palperne; Følerne med en Haarpensel i Spidsen 2. Snablen kort og blød, skjult mellem Palperne. Følerne uden Haarpensel i Spidsen 7. 2. Snablen kort og tyk; Brystet med en lys Figur af Form som et Menneskekranium 1. Acherontia. Snablen lang 3. 3. Brystet med 2 lave Haarduske bagtil. 10 i Forv. udmunder i Vingespidsen 4. Sphinx. *) Brystet fuldstændig glat 4. *) Nyere Systematikere deler Slægterne Sphinx og Deilephila i flere Slægter, grundet hovedsagelig paa Forskelligheder i Larvernes og Puppernes Bygning. Af praktiske Grunde er denne Ordning ikke fulgt i nærværende Arbejde. 60 4. Bagkroppen med Side- og Endeduske 5, Bagkroppen spids, uden Duske. 10 i Forv. udmun- der i Kanten 5. D e i 1 é p h i 1 a. *) 5. Bagkroppen flad og stump; Vingernes Søm jævn. 6. Bagkroppen tæt uldhaaret, ikke flad; Vingernes Søm takket 6. Ptérogon. 6. Vingerne helt skælklædte 7. Macroglossa. Vingerne delvis glasklare 8. Hémaris. 7. Bagskinnebenene med 2 Par Sporer 3. Dilina. Bagskinnebenene kun med Endesporer. 2. Smerinthus. 1. Åcherontia Ochs. Snablen stærkt hornet, synlig mellem Palperne, saa lang som Hovedet. Følerne kortere end den halve Vingelængde, med en Haarpensel i Spidsen, gradvis fortykkede til nær Spidsen, som er fin, kroget. Bag- kroppen tyk, afrundet i Spidsen, uden Haarduske. Bagskinnebenene med to Par Sporer. Larven har et kornet-ru, S-formet Horn. (Fig. 2,i). Pup- pen med tvespidset Cremaster. Den kan overvintre, men Imago overvintrer sandsynligvis i Almindelighed. 1. A. åtropos Linn. (Dødningehoved). Tavle I, Fig. 15. Forv. en Blanding af sort, brunt, graat og gult. Roden mørkest; nogle mørke, bølgede Tværbaand i Midten og i Søm- feltet. Bagv. gule, med 2 sortebrune Tværbaand. Forbrystet sort, med en gullig Tegning som et Menneskekranium. Bag- kroppen gul med blaasort Ryg og sorte Tværbaand. Følerne sorte med hvid Spids. V. 4,7 — 5,5 Ctm. Formaar at frem- bringe en knirkende Lyd. Ægget er mat grønt eller graablaat, ellipsoidisk. Overfla- den er kornet og viser sig ved stærkere Forstørrelse at bestaa af et Næt af polygonale Celler. Det lægges enkeltvis, eller sjældnere faa sammen, paa Bladenes Underside. Larven er først hvidlig, med gulligt Hoved og et lige, sort Horn, der er af den halve Krops Længde. Den voxne Larve er af meget foranderlig Grundfarve, enten gul, grøn eller mørk brungraa; oftest er den grøn og besat med sorteblaa Punkter fra 4de — Ilte Ring og paa Siderne med blaa, nedentil sortagtige Skraastriber, der gaar over to Ringe og paa Ryggen bagtil støder sammen i en Vinkel. Brystringene og den sidste •) Se Anmærkningen paa foregaaende Side. TAVLE III 16. Smerinthus populi. 21. Sphinx pinastri. 26. Deilephila celerio. TAVLE IV 23. Deilephila galii. 24, D. euphorbiæ. 25. D. lineata v. livornica. 61 Ring rent gule. Hornet besat med Korn, S-formet bøjet, gult; Aandehullerne sorte. Hovedet gult med en sort Vinkelstreg. L. 12 — 15 Ctm. Juli til Oktober. Paa en Mængde forskellige Planter, hyppigst paa Solanum tuberosum (Kartoffel), 5. dulc- amara, Datura (Pigæble), Lycium (Bukketorn), Jasminum, Philadelphus (falsk Jasmin, Pibeved), Ligustrum etc. Af andre Næringsplanter nævnes: Sambucus (Hyld), Lonicera (Gede- blad), Erigeron canadense, Urtica (Nælde), Beta vulgaris (Runkelroe), Daucus (Gulerod), Anethum (Dild), Prunus dome- stica (Blomme), Pære- og Æbletræer, Jordbær, Vicia faba (Bønne). Den er skjult om Dagen og æder næsten udeluk- kende om Natten. Før den gaar i Jorden for at forpuppe sig, bestryger den sig over hele Kroppen med en fra Munden afsondret Vædske. Den forvandler sig flere Tommer dybt nede i Jorden til en rødbrun Puppe, hvis Vingeskeder er lysere. Sjælden, men udbredt over hele Landet; September — Ok- tober, og meget sjældent i Juni. 2. Smerinthus Latr. Snablen kort, blød, ikke synlig foran Palperne. Følerne kortere end den halve Vingelængde, tykkest omkring Midten, uden Haarpensel i Spidsen, hos cf med Børster, der er længere end Følernes Led. Bagskinne- benene med et Par Sporer. Vingernes Søm udskaaren. Larven ru af ophøjede Korn. Puppen overvintrer i Jorden. Oversigt over Arterne. 1. Bagvingerne med en stor blaa Øjeplet 2. ocellåta. Bagvingerne uden Øjeplet 1. populi. L S. populi Linn. (Poppelsværmer.) Tavle III, Fig. 16. Grundfarven graa; Forv. med graabrunt Midt- og Sømfelt og hvid Tværribbe. Bagv. med 2 graabrune, bølgede Tvær- linier og rustrød Rod. V. 3,5 — 4,5 Ctm. Ægget rundt, glindsende grønt. Larven er sædvanlig gulgrøn, gult punkteret, med 7 gule Skraastriber paa Siderne fra 4de — Ilte Ring. Hornet grønt, sjældnere blaaligt og med gule Striber paa Siderne. Aandehullerne hvide, brunkantede. Hovedet grønt med gule Vinkelstreger og paa Siderne fint gult punkteret. Ofte er den mat grønlig-gul med gule Skraastriber og 2 Rækker rødgule Pletter paa hver Side, sjælden uden II 62 Tegning, mat grøngul eller fløjelsagtig hvidlig. L. 8—9 Ctm.> fra Juni — Oktober paa Poppel og Pil. Puppen er mat sorte- brun med fin Cremasterspids og 2 skraatliggende ovale For- højninger paa denne. Maj— Juli, almindelig udbredt. 2. S. ocellåta Linn. (Aftenpaafugleøje). Tavle II, Fig. 17. Forv.s Grundfarve violetgraa med lysere og mørkere Teg- ninger. Bagv.s Søm bredt graabrun. Rodfeltet rosenrødt; ved Indervinklen en blaa Øjeplet med sort Kærne og omgivet af sort. Kroppen violetgraa. Brystet paa Rygsiden sortebrunt. V. 3-3,8 Ctm. Ægget er ægformet, glat, grønt. Larvens Grundfarve er blaalig-grøn, med hvide ophøjede Korn; paa Siden af Ryggen en hvid Længdestribe; 7 hvide Skraastriber paa Siderne af 4de — Ilte Ring; sjælden findes her 1 eller 2 Rækker røde Pletter. Hornet blaat; Aandehullerne hvidlige, kantede med rødt. Hove- det blaagrønt, med 2 gule Buelinier, paa Siderne hvidt punkt- teret. L. 7 — 9 Ctm. Juli — September, paa Pil, Poppel, Slaaen og Æbletræer. Puppen glindsende, mørk rødbrun. Maj— Juli, almindelig. 3. Dilina Dalm. Som foregaaende Slægt, men Bagskinnebenene har to Par Sporer. 1. D. tiliæ Linn. Tavle II, Fig. 18. Forv.s Grundfarve lysere eller mørkere hvidlig- eller gullig- graa, undertiden med et svagt rødligt eller lilla Anstrøg. Rod og Sømfelt mørkere, sædvanlig brunlig-grønne. Et i Midten afbrudt, mørkt, olivengrønt Midtbaand. Bagv. orangegule, lysere eller mørkere, med en olivengrøn Plet ved Indervinklen. Krop- pen olivengrøn. L. 2,7— 3,5 Ctm. Ægget grønt. Larven grøn, paa Ryggen gullig eller rød- lig-brun; paa Siderne fra 4de Ring af 7 rødlige, nedentil gule Skraastriber. Hornet blaat eller grønt, under det et kornet, rødt eller sortagtig Skjold. Hovedet ru, grønt med gullig Rand. Skraastriberne kan næsten mangle, sjælden findes paa Siderne sorte, hvidkærnede Pletter. L 6—8 Ctm. Juni— September, paa Lind, sjældnere paa Elm, El, Birk, Eg, Ask, Kastanie og Valnød. Puppen mørkebrun, paa Vingeskederne mørkere, kan undertiden overvintre flere Gange. 63 it Maj— Juni, meget sjælden; Sj.: (Vordingborg), LoU. : (Ma- ribo) og Fist.: (Nykjøbing). Den er sikkert mere udbredt end antaget, da Larven er vanskelig at faa fat i, da den fortrinsvis lever højt oppe i Trætoppene. 4. Sphinx Linn. Snablen lang, hornet, længere end Hoved og Bryst tilsammen, synlig mellem Palperne. Følerne kortere end den halve Vinges Længde, svagt fortykkede, med en Haarpensel i Spidsen. Bagkroppen jævnt tilspidset,, uden Haarduske. Bagskinnebenene med to Par Sporer^ Larvens Horn stort og krummet (Fig. 2,2). Oversigt over Arterne. 1 . Bagv. med Tværbaand 2. Bagv. ensfarvede, uden Tværbaand 3. pinåstri. 2. Bagv.s Grundfarve rød 1. ligustri. Bagv.s Grundfarve graalig 2. convolvulL \. Vnderslægt: Sphinx (Linn.) Ochs. 1. S. ligustri Linn. (Ligustersværmer). Tavle II, Fig. 19. Forv.s Grundfarve lys brunlig-gul, ofte med et svagt rødligt Anstrøg; Roden svagt rosenrød, Tværribben, flere af Ribberne samt en stor Plet i Vingernes bageste Halvdel sortebrun. I Spidsen en langagtig lysegraa Plet og parallel med Sømmen et lysegraat, bølget Tværbaand, der deles paa langs af en sort Linie. Bagv. lyst rosenrøde, med 3 sorte Tværbaand og brun Søm. Rygsiden af Brystet sortebrun, med en hvidgraa Plet i Midten; Siderne hvidlige. Bagkroppen oventil rosenrød, med en brunlig Rygstribe, delt paa langs af en sort Linie, og med sorte Tværbaand. V. 4,5—5 Ctm. Ægget langagtig- rundt, lysegrønt. Larven lysegrøn, fra 4de — Ilte Ring af paa hver Ring paa Siderne en violet, nedad- til hvid Skraastribe; Aandehullerne rødgule. Hornet gult, paa Overs, og i Spidsen sortebrunt. Hovedet grønt. L. 10 — 12 Ctm. Juli— September, paa Ligustrum, Syringa (Syren), Vi- burnum (Snebold), Spiræa (Mjødurt), Evonymus (Benved), Pru- nus, Lonicera, Ilex (Steneg), Carpinus (Avnbøg), Symphori- carpus (Snebær) og Fraxinus (Ask). Puppen er rødbrun. Juni— Juli, almindelig udbredt. 64 2. Underslægt: Protopdrce Burm. 2. S. convolvuli Linn. Tavle I, Fig. 20. Forv.s Grundfarve en Blanding af lysere og mørkere graat og brunt og sort. Bagv. brungraa, med 3 mørkere Tværbaand, hvoraf det nærmest Roden er mørkest. Begge Vingepars Frynser hvidplettede. Brystet graat, med hvidlige Sider. Bag- kroppens Rygside graa, Ringene paa Siderne røde, fortil hvide, bagtil sorte. Ved Bagkroppens Rod ofte paa hver Side en lyseblaa, sortkantet Plet. V. 4—5,4 Ctm. Larven er oftest gullig-brun, med en mørkere Ryglinie; paa Brystringene en okkergul Stribe; fra 4de— Ilte Ring af paa hver Ring en okkergul, brunskygget Skraastribe. Aande- hullerne sorte, gulkantede. Hornet sort. Bugen okkergul, med 4— 6 sorte Streger. Eller Larven er grøn, med gullige, oventil sortbegrænsede Sidestriber og paa hver Ring, med Und- tagelse af første og sidste, paa begge Sider af den mørke- grønne Ryglinie en sort Plet. Hornet gult, i Spidsen sort. En sort eller sortegraa Form har oftest en atrofisk Ryglinie, fra Hovedet til Hornet paa begge Sider af Ryggen gule Striber, der dog undertiden kan mangle; ovenover Fød- derne en Stribe af variabel Bredde, og over den Resterne af Skraastriberne. Aandehullerne lysegule, rødlige eller sort- agtige, sortkantede. Hornet helt sort eller nedadtil rødbrunt. L. 12 — 15 Ctm. I Juni— August, paa Convolvulus (Snerle), særlig C. aruensis, om Dagen skjult paa eller i Jorden. Puppen brun, med krum Snabelskede. Sjælden; i September. 3. Underslægt: Hyloicus Hb. 3. S. pinåstri Linn. (Fyrresværmer). Tavle III, Fig. 21. Forv. graa med brune Skygger; Bagv. ensfarvet brune. Begge Vingepars Frynser hvidtavlede. Bagkroppen graa, med mørkere Rygstribe; dens Ringe paa Siderne sort- og hvid- stribede, navnlig de første. V. 3,5—4 Ctm. Ægget først lysegrønt, senere okkergult. Larven er lyse- grøn og har flere, ofte afbrudte, hvide eller gullige Længde- striber af variabel Bredde, der i Midten er adskilte fra hin- anden ved bred, brunrød Midtlinie, Aandehullerne højrøde, sortrandede; foran hver en gul Skraastribe. Under Aandehul- lerne en afbrudt, gullig-hvid Længdestribe. Hornet sortebrunt. Hovedet okkergult, paa hver Side med 2 brede, brune Striber. L. 8—9 Ctm. Juni— September, paa Naaletræer, hvor den ofte E -3 83 Æ CO ■il CL c« c o 3 Iordsj. og Jyll. Maj — ^Juni og Juli — August. 2. D. curvåtula. Bkh. Tavle XVI, Fig. 110. Følerne hos begge Køn grenede til Spidsen. Grundfarven violetbrun. Tværlinierne mørkere, svagt takkede. En brun Skraastreg fra Forv.s seglkrummede Spids til Randen. Midt- pletten utydelig. V. 1,4—1,9 Ctm. 115 Larven grøn, paa Ryggen brun, med 2 Par kødede Tappe paa 2den, 3die og 4de Ring. Aandehullerne gullige; Bug og Fødder græsgrønne. Hovedet hjærteformet, hvidligt med brune Baand. L. 2,5—3 Ctm. Juni — ^Juli og September, paa El og sjælden paa Birk. Puppen brun med mørkere Vingeskeder. Maj— Juni og August; alm. 3. D. lacertinåria Linn. Tavle XVI, Fig. 111. Følerne hos begge Køn grenede til Spidsen. Forv. brun- gule eller graabrune med mørkere, fine Stænk. Mellemlinierne parallele, næsten rette. Et lille, mørkt Midtpunkt. Bagv. lysere, uden Tegning. V. 1,6 — 1,8 Ctm. Ægget aflangt-rundt, først glindsende citrongult, senere rosenrødt, koralrødt, graat og tilsidst grønt; de aflægges i Rækker. Larven er brun, undertiden paa Siderne noget grønlig; Vorterne paa 2den og 3die Ring er særlig spidse. Hovedet gulbrunt. L. 2,2 — 2,8 Ctm. Juni og August — Septem- ber, paa Birk og El. Puppen er hvidt bedugget. Maj^uni og Juli— August i Nordsj., Fyen og Jyll. 4. D. cultråria Fabr. Tavle XVI, Fig. 112. Følerne hos c/ glatte i Spidsen, hos Q helt glatte. Vin- gerne gulbrune med mørkere Midtfelt, der paa Bagv. kun er synligt ved Randen. Midtpletten utydelig. V. 1,2—1,4 Ctm. Larven lysebrun, med saddelformet, rødlig Rygplet. Paa 3die Ring en lille Forhøjning. Hovedet lysebrunt. L. 2,4 — 3 Ctm. Juni— Juli og September, paa Bøg. Puppen er brun, blaadugget. Alm.; Maj— Juni og August. 2. Cilix Leach. Snablen mangler. Følerne hos cf med 2 Rækker korte Grene; Spidsen nøgen. I Bagv. anastomoserer 8 med Radius (og 7). Forv. s Spids afrundet. Bag- skinnebenene med 2 Par Sporer. I 2 Generationer, hvoraf sidste Generations Pupper over- vintrer. 1. C. glaucåta. Se. Tavle XVI, Fig. 113. Forv.s Grundfarve hvid, Bagv. graalige, lysere ved Kanten. Midtfeltet i Forv. danner en stor Plet, der ikke naar Kanten; 116 Partiet ved Randen er mørkebrunt, med blaagraa og gullig Bestøvning, den øvrige Del olivengraa med hvid Bestøvning paa Ribberne. Sømfeltet graat, Bølgelinien hvid, begrænset af sorte Pletter udadtil. V. 1,1 — 1,3 Ctm. Larven er rødbrun; Udvæxterne paa 3die Ring større og i Spidsen hvidlige; bagved dem en hvidlig, sortebrunt punk- teret Plet, der ender i en hvid Linie. Paa den sidste, meget spidse Ring en lille sort Vorte. Hovedet med 2 smaa Forhøj- ninger. L. 1,5—2 Ctm. I Maj og August — September, paa Slaaen, Blomme, Hvidtjørn og Pæretræer. Puppen er lyse- brun med blaalige Vingeskeder. I Maj og atter i August, men ikke alm.; Sj. (bl. a. Valby), Fyen (ved Assens alm.), Jyll., Møen og Bornh. LITTERATUR C. Aurivillius. Nordens fjårilar. Stockholm 1888— 189 L Edw. Meyrick. A Haandbook of the British Lepidoptera. London 1895. R. Rossler. Die Raupen der Grossschmetterlinge Deutschlands. Leip- zig 1900. A. Spuler. Die Schmetterlinge Europas. Stuttgart. V. Strøm. Danmarks større Sommerfugle. Kjøbenhavn 1891. Alle Figurerne er i naturlig Størrelse, naar undtages Tavle I, hvor de er formindskede til det Halve, samt nogle af Afbildningerne af Vinger- nes Ribbeforløb. Angaaende Forkortelserne i Texten se 1ste Hefte. FORKORTEDE FORFAllERNAVNE Auriv. = Aurivillius. Esp. = Esper. B. og Boisd. = Boisduval. Fabr. = Fabricius. Bergstr. = Bergstraesser. Fuessl. og Fussl. = Fussly. Billb. = Billberg. Gerh. = Gerhard. Bkh. = Borkhausen. Germ. =^ Germar. Burm. =- Burmeister. Hb. = Hubner. Cl. =: Clerk. Hbst. = Herbst. Curt. = Curtis. Hfri. og Hufn. = Hufnagel. Dalm. = Dalmann. H. S. — Herrich-Schåffer Dune. = Duncan. Humphr. = Humphreys. Dup. =: Duponchel. Latr. = Latreille. 117 Ld. = Lederer. Sieb. =: Siebold. Linn. = Linné. Stdgr. =^ Staudinger. Meig. =: Meigen. Stph. = Stephens. Mull. = 0. Fr. Muller. S.V.ogSchiff . = SchifFermiller,Sy- Ochs. = Ochsenheimer. stem.Verz. d. Schmet- Pall. = Pallas. terlinge d.Wiener Ge- Ramb. DgRbr. = Rambur. gend. Rott. =: Rottemburg. Wallgr. = Wallengren. Se. := Scopoli. Westw. = Westwood. Schn. — Schneider. Z. = Zeller. Schrnk og Schrk. = Schrank. ,>' • NAVNEFORTEGNELSE. (Synonymerne er trykte med Cursiv). L Familier, Slægter og Underslægter. Side i Side Acherontia 60 Aftensværmere. . . 59 Aglia 112 Arctornis 95 Cerura 74 Chærocampa .... 68 Cilix 115 Clisiocampa 99 Cosmotriche 1 04 Crateronyx 110 Daphnis 65 Dasychira 93 Deilephila. . . . 65, 66 Dendrolimus .... 107 Dicranura 76 Dilina 62 Drepana 114 Drepanidæ 113 Drymonia 78 Endromididæ .... 1 08 Endromis 1 09 Epicnaptera 1 05 Eriogaster 1 02 Euproctis 94 Gastropacha 106 Hemaris 71 Hoplitis 77 Hybocampa 77 Hyloicus 64 Laria 95 Lasiocampa 1 03 Lasiocampidæ .... 97 Leiocampa 80 Lemonia 110 Lemoniidæ 1 09 Leucodonta 83 Leucoma 95 Lophopteryx 84 Lymantria 96 Lymantriidæ 90 Macroglossa 70 Macrothylacia .... 1 04 Malacosoma 99 Metopsilus 69 Notodonta 81 Notodontidæ 72 Side Ocneria 96 Odonestis 107 Orgyia 91 Penselspinder ... 91 Peridea 83 Phalera 87 Pheosia 80 Poecilocampa . ... 101 Porthesia 94 Protoparce 64 Psilura 96 Pterogon 70 Pterostoma 85 Ptilophora 86 Pygæra 88 Ringspinder . 99 Saturnia 111 Saturniidæ 110 Smerinthus 61 Sphingidæ 59 Sphinx 63 Stauropus 77 Stilpnotia 95 Trichiura 101 118 II. Arter, Side I Aftenpaafugleøje. . 62 ! alnifolia 106 I anastomosis 88 i antiqua 92 I Atlaskspinder .... 96 ; atropos 60 I bicoloria 84 i bicuspis ........ 75 bifida 75 I bombyliformis . ... 72 bucephala 87 i camelina 84 castrensis 1 00 celerio 68 ! chaonia 79 i chrysorrhoea 94 concolor . 93 j convolvuli 64 I cratægi 101 i cuculla 85 [ cultraria 115 curtula 89 I curvatula 114 1 dictæa 80 dictæoides 81 dispar 96 dromedarius 82 Dueurtsværmer . . 69 dumi 110 Dødningehoved . . 60 Egespinder 1 03 elpenor 69 eremita 97 ericæ 92 euphorbiæ 67 Varieteter og Abe Side fagi 77 falcataria 114 fascelina 93 fuciformis 72 fuciformis 72 furcula . 75 Fyrrespinder .... 107 Fyrresværmer .... 64 galii 66 glaucata 115 gonostigma 91 Hermelinskaaben. 76 ilicifolia 1 06 lacertinaria 115 lanestris 1 02 Ligustersværmer. . 63 ligustri 63 lineata 67 livornica 67 L nigrum 95 Maaneplet 87 milhauseri 78 monacha 97 Natpaafugleøje ... 1 1 1 nerii 65 neustria 1 00 Nonne 97 ocellata 61 rrationer. Side phoebe 82 pigra 89 pinastri 64 pini 107 ! plumigera 86 I Poppelsværmer . . 61 i populi (Poecilo- I campa) 1 1 ' populi (Smerinthus) 6 1 j porcellus 69 i potatoria 1 05 ' proserpina 70 I pruni 1 07 pudibunda 93 quercifolia 106 quercus 103 querna 79 Ringspinder 1 00 rubi 104 salicis 96 scabiosæ 72 similis 94 stellatarum 71 tau 112 tiliæ 62 tremula 80 trepida 83 trifolii 103 trimacula 79 tfitophus 82 palpina 85 versicolora 109 pavonia 111 | vinula 76 Penselspinder, Lille 92 I — jStor 93 I ziczac 81